Tjekkisk digital skat skaber vrede i USA, som truer med sanktioner

Illustrationsfoto: Artandmagic

Tjekkiet: Går alt efter forventning, skal internet-virksomheder med en global omsætning på over 750 millioner euro og en omsætning i Tjekkiet på minimum 100 millioner tjekkiske kroner (ca. 30 millioner kroner) betale en syv procent i digital skat til Tjekkiet. Skatten vil især ramme store globale virksomheder som Google, Apple eller Amazon, skriver tjekkiske medier.

Tjekkiske udmeldinger om digital skat bliver langtfra modtaget positivt i USA, som i lighed med Frankrig, som også vil indføre en digital skat, truer Tjekkiet med sanktioner.

“Vi forbeholder os retten til at indføre gengældelsesaktioner, såfremt denne skat kommer til at diskriminere amerikanske virksomheder, siger en kilde fra USA til Hospodarske Noviny.

Tjekkiets digital skat forventes at blive gældende fra midten af 2020. Loven mangler kun at blive færdigbehandlet i parlamentet og præsidentens underskrift.

USA har tidligere anmodet alle lande om at vente med planer om digital skat og give OECD mulighed for at finde en løsning af situation. ota

Share This