Tjekkiets premierminister vil begære regerings afsked i denne uge
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Sobotka erklærer, at han kunne have optrådt som en “martyr”, hvis han havde valgt at fyre Babis som minister, men det har han afstået fra. Babis erklærer, at han er overrasket, og at Sobotka må være blevet “desperat”. Regeringen burde let kunne holde hele valgperioden ud. Der er ordinært valg i Tjekkiet allerede i oktober i år. Andrej Babis gentager, at han har oplyst alt til myndighederne om sine skatteforhold.
Fastholder Sobotka beslutningen, skal partierne forsøge at danne en ny regering frem til det ordinære valg. Lykkes det ikke, må Tjekkiet måske afholde parlamentsvalg før oktober.
At dømme efter meningsmålingerne fører ANO og Babis foran socialdemokraterne. ANO og Babis kan derfor blive svær at omgå i forbindelse med regeringsforhandlingerne også efter valget. Babis kan måske også nyde fordel af at have opbakning hos præsident Milos Zeman.