Tjekkiets premierminister i Italien: Nul migranter til Tjekkiet

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet/Italien: Tjekkiets premierminister Andrej Babis besøgte tirsdag Italien og Malta og har under sit besøg i begge lande givet et klart udtryk for, at Tjekkiet under ingen omstændigheder vil tage imod illegale migranter, skriver tjekkiske medier.

Andrej Babis mødtes i Rom med Italiens premierminister Giuseppe Conte som i flere omgange har opfordret de centraleuropæiske lande til at tage imod migranter og fortsat ser omfordeling af migranter som en retfærdig løsning af migrantkrisen. Italien har endda truet med, at blokere for vedtagelsen af den europæiske budget, samt at stoppe indbetalingerne til EU`s budget.

Det afviser Andrej Babis, som holder fast ved, at Tjekkiet ikke vil tage imod en eneste migrant. EU har ifølge ham spildt masser af tid ved at diskutere flygtningekvoter, men ikke løse selve krisen. Det skal ske nu, heriblandt ved at sende et klart signal, samt ved økonomisk hjælp til lande udsat for migration og til landene migranterne flygter fra.

”Jeg har sagt det til ham, forklaret ham det og han forstår det. Vi har dog en forskellig holdning til relokation, men relokation er ingen løsning. Europa skal sende et klart signal om at vi ikke tager imod, så vil tingene nok ændre sig, som det skete i Australien. I dag kommer der et skib, og hvis Italien eller Malta ikke tager imod, så er det Spaniens premierminister, der gør det, siger Andrej Babis.

Andrej Babis forærede i dagens anledning Italien en statue af den tjekkiske lærer, præst og forfatter Johann Amos Comenius. Statuen skal opsættes i anledning af 350 år for hans død, som bliver i 2020, i parken Villa Borghese i Rom.

”Det bliver en slags gestus fra vort land. Johann Amos Comenius sagde, at migration ikke kan løses ved at flytte på nationerne, men ved deres uddannelse. Hvis mennesker er uddannede, bliver de hjemme og vil ikke føle behov for at tage til Europa, siger Babis. ota

Share This