Tjekkiets præsident sammenligner EU med en sovjetisk vittighed

Milos Zeman Foto: Miloslav Hamrik

Milos Zeman Foto: Miloslav Hamrik

Tjekkiet/EU: Et gammelt udtjent tog, skal transportere den tidligere sovjetiske leder Leonid Breznjev, og medarbejderne ved de sovjetiske baner er bange for, at toget bryder sammen undervejs. ”Kammerater, hvis toget pludselig går i stå, trækker vi gardinerne for og gør, som om toget fortsat kører. EU opfører sig ifølge den tjekkiske præsident Milos Zeman på samme måde.

”De trækker bare gardinerne for og gør som om EU kører videre, siger Milos Zeman i et interview i The Guardian.

Milos Zeman omtaler i interviewet flere forskellige emner, heriblandt Tjekkiets fortsatte medlemskab af EU.

”Penge, penge, penge. Min kyniske forklaring er, at vi i EU ikke er netto betalere, vi får en stor andel af støtte fra de europæiske fonde, siger Milos Zeman.

Han understreger dog, at EU er nødt til at ændre stil, og droppe ”tåbelige regler”, hvis det fortsat skal bestå af 27 lande. ota

Share This