Tjekkiets præsident møder Putin i Kina

Zeman mødtes med Putin også i 2002, dengang som Tjekkiets premierminister. Foto: Kremlin

Tjekkiet/Rusland: Tjekkiets præsident Milos Zeman mødtes søndag med sin russiske modpart Vladimir Putin. De to statsmænd mødtes i forbindelse med en kinesisk konference om udbygning af en ny Silkerute og har blandt andet diskuteret udbygning af et samarbejde mellem Rusland og Tjekkiet, skriver tjekkiske medier.

Mødet blev derudover betegnet som en forberedelse til Milos Zemans besøg i Rusland i november.

Tjekkiets præsident har i flere omgange talt for ophævelse af internationale sanktioner mod Rusland. Denne holdning begrunder han med, at økonomiske sanktioner ikke fungerer i praksis. ota

Share This