Tjekkiets præsident kritiserer EU i russiske medier

Milos Zeman her på besøg i det polske senat i 2013 Foto: Michał Józefaciuk

Tjekkiet/Rusland: Tjekkiets præsident Milos Zeman mener i et interview for det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS, at EU mangler stærke ledere og benytter dobbelte standarder.

“Vi har Kosovo på den ene side, hvor der eksisterede en garanti fra FN ( om autonomi under Serbien), som ikke blev opfyldt, og på den anden side Krim, hvor der var en folkeafstemning. Det er dobbelte standarder, og det er ikke godt, siger han blandt andet i interviewet ifølge tjekkiske medier.

Han mener, han er den eneste europæiske politiker, som taler om problemerne. Det betyder dog ikke, at han er den eneste, der mener det, andre er blot ikke “modige nok til at sige det offentligt.”

Milos Zeman er ligeledes kritisk i forhold til EU`s ledelese.

“USA har en stærk leder, samme gælder om Rusland og Kina. Men fortæl mig, hvem er EU`s stærke leder? Der findes ingen, siger Milos Zeman, som endvidere opfordrer til at samarbejde med Rusland i kampen mod islamistisk ekstremisme. ota

Share This