Tjekkiets nye regering bakker op om EUs kritik af Polen og Ungarn
Tjekkiet: Tjekkiets nye regering vil i en række kontroversielle emner omkring Polen og Ungarn stille sig på EUs side.
“Vores holdning til deres strid med EU om retsstatsprincipperne vil helt sikkert være anderledes end deres (Polen og Ungarns),” siger Tjekkiets minister for europæiske anliggender Mikulas Bek.
Tjekkiet vil således bryde det tætte samarbejde i den såkaldte Visegradgruppe (V4), de fire centraleuropæiske landes samarbejde. Samarbejde inden for V4 vil ifølge Bek fortsætte, men Tjekkiet vil i højere grad også satse på samarbejde med andre EU lande, f.eks. Østrig og Tyskland. ota