Tjekkiets arbejdsminister på jagt efter arbejdskraft i Kijev

Illustrationsfoto: Jack Georges

Tjekkiet/Kijev: Tjekkiet har for tiden den laveste arbejdsløshed i hele EU og derfor behov for større import af arbejdskraft fra især Ukraine. Men det har været svært for de tjekkiske arbejdsgivere at få arbejdskraft fra Ukraine pga. visumproblemer og alt for stort papirarbejde.

Arbejdsminister Jaroslava Nemcova har derfor været på et tredages besøg i Ukraine for at få en nærmere forklaring på problemerne og få dem løst hurtigst muligt, eksempelvis gennem mere simple visumprocedurer og mindre papirarbejde.

Officielt arbejder der lige nu 70.000 ukrainere i Tjekkiet, men det reelle tal er meget højere. Den officielle arbejdsløshedsprocent i Tjekkiet er på 3.5 pct. , men tallet dækker over mangel på arbejdskraft i flere brancher og regioner. Arbejdsanvisningskontorerne 25.000 flere ledige jobs end ansøgere. Tjekkiet er bestemt ikke det eneste EU-land, der forsøger at lokke ukrainsk arbejdskraft til landet. søren.riishøj

Share This