Tjekkiet vil holde sig neutral i EUs strid med Polen og Ungarn

Tjekkisk flag Foto- Adam Jones, Ph.D.

Tjekkiet: Tjekkiet afviser, at landet under sit EU formandskab fra 1. juli i år skal være med til at løse tvister mellem Europa-Kommissionen på den ene side og Polen og Ungarn på den anden side. “Vi vil ikke og kan ikke fungere som moderator,” sagde premierminister Petr Fiala under samtaler med EU præsidenten Charles Michel, som er på officielt besøg i Tjekkiet, skriver tjekkiske medier.

Tjekkiets nye regering har ellers tidligere meldt ud, at den i en række kontroversielle emner omkring Polen og Ungarn vil stille sig på EUs side. 

“Vores holdning til deres (Polen og Ungarn) strid med EU om retsstatsprincipperne vil helt sikkert være anderledes end deres (Polen og Ungarns),” sagde Tjekkiets minister for europæiske anliggender Mikulas Bek i begyndelsen af året.


Petr Fiala gav dog i dag udtryk for, at Visegradgruppen kan finde fælles interesser, som de fire lande med rimelighed vil fremme på europæisk jord. Ifølge ham er samarbejdet i V4 vigtigt, men det må ikke være det eneste landet satser på, sagde han på et pressemøde efter mødet med Charles Michel. ota

Share This