Tjekkiet udviser to russiske diplomater, Rusland truer med gengældelse
Tjekkiet/Rusland: Tjekkiet udviser to russiske diplomater fra den russiske ambassade i Prag. Grunden til udvisningen er sagen, hvor en russisk diplomat angiveligt kom til Prag udstyret med giften ricin, angiveligt tiltænkt tjekkiske kommunale politikere som hævn i forbindelse med fjernelse af marskal Konev statuen i Prag.
Efterfølgende undersøgelser af sagen viste at have forbindelse til den russiske ambassade og uoverensstemmelser mellem to af ambassadens medarbejdere. En af dem havde sendt falske oplysninger om ricin sagen til den tjekkiske efterretningstjeneste for at skade sin kollega.
Tjekkiet kan ifølge Tjekkiets premierminister Andrej Babis ikke tolerere lignende sager på sit territorium og har ikke set en anden udvej end at udvise de to pågældende medarbejdere. Tjekkiet har ifølge landets udenrigsminister forsøgt at løse problemet diplomatisk, men havde ikke fundet en tilstrækkelig vilje og forståelse fra russisk side.
“Ruslands tilgang til sagen gav os ikke en anden mulighed, siger Tomas Petricek.
Udvisningen har øjeblikkeligt resulteret i Ruslands reaktion, som betegner sagen som provokation og et fjendtligt skridt.
“Sagen vil ikke blot få et passende svar men vil også have en indflydelse på fremtidig russisk politisk linie i forhold til Tjekkiet, meddeler Ruslands udenrigsministerium. ota