Tjekkiet skal udvide et atomkraftværk, kan Rusland og Kina være med?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: Kinesisk og russisk deltagelse i større projekter inden for højteknologi og energi har været – og er – et politisk kontroversielt emne i adskillige europæiske lande. USA modsætter sig Northstream II, Rumænien diskuterer lige nu et for eller imod brugen kinesisk producerede 5G smartphones fra Huawei. Ungarn samarbejder gerne med både Rusland og Kina om atomkraft eller smartphones. Stort set alle lande på Vestbalkan tager del i det kinesiske Bælt og Vej projekt.

Polen har givet efter for amerikansk pres og både afvist den russisk-tyske gasledning Northstream II og at satse på 5G smartphones fra den kinesiske telegigant Huawei. Tjekkiet har været igennem helt samme diskussioner.

Nu er turen så kommet til elforsyningsvirksomheden CEZ, som er 70 pct.´s vedkommende statsejet. CEZ vil inden længe sende i udbud en udbygning af Dukovany atomkraftværket med ekstra kapacitet på 12 MW. Udbudsrunden skal efter planen være helt afsluttet i 2022. Prisen er på omkring 7.24 mia. dollar.

Spørgsmålet er, om Rusland og Kina skal diskvalificeres på forhånd med den begrundelse, at deres deltagelse udgører en sikkerhedsrisiko. Det synspunkt er fremført fra udenrigsministeriet og efterretningstjenesten og af fem oppositionspartier. Ministerpræsident Andrej Babis tøver og påpeger, at udbudsrunden endnu ikke er klar til start. Han vil nødigt have en større politisk konflikt omkring spørgsmålet forud for parlamentsvalget næste år.

Præsident Milos Zeman og dele af erhvervslivet er, som tidligere, tilhænger af russisk og kinesisk deltagelse, også kommunisterne (KCM), der er støtteparti til Babis’ regering.