Tjekkiet markerer 70 året for februar kuppet 1948

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: Den 25. februar 1948 måtte Tjekkiets præsident Eduard Benes efter voldsomt pres fra den kommunistiske partichef Klement Gottwald afskedige 12 ikke-kommunist ministre.

Reelt var der tale om flere ministre, men blev over halvdelen af de 26 ministre fyret, ville det have været ensbetydende med nyvalg, og det var kommunisterne ikke interesseret i. Derfor begrænsede kommunisterne sig til de 12.

Nye kildestudier viser, at yderligere to socialdemokratiske ministre blev afskediget den 25. februar, dvs. efter regeringens afgang, sådan at nyvalg kunne undgås. Den demokratiske facade skulle fastholdes bedst muligt. Ved valget i 1946 havde kommunisterne fået 36 pct. af stemmerne, et nyvalg i 1948 ville have givet dem langt færre.

Februar-kuppet strakte sig reelt over flere uger. Forud for de ikke-kommunistiske ministres afgang havde kommunisterne gennemført massedemonstrationer og strejker for at lægge det maksimale pres. Udenrigsminister Jan Masaryk nægtede at trække sig og betalte herfor med sit liv.

Benes’ rolle har været meget diskuteret. Benes tøvede, men bøjede sig for presset og “accepterede” den ny regering, der var under kommunisternes fulde kontrol. Februarkuppet i Prag fik stor betydning politisk og symbolsk og i hele Europa.

For tjekkerne er flere årstal der ender på “8” dybt traumatiske, i 1938 Münchendiktatet, i 1948 Prag-kuppet og i 1968 Warszawapagt-invasionen.

Troen på et udelt Europa var endeligt død med kuppet i 1948. Blokopdelingen og jerntæppet var herefter en kendsgerning. Senere i 1948 fik vi Berlin-blokaden. Tysklands deling blev en realitet i 1949 med oprettelsen af Forbundsrepublikken og DDR. Året efter fik vi NATO, i 1949 den kommunistiske handelsorganisation COMECON. I 1955, efter Tysklands optagelse i NATO, fik vi også Warszawapagten. Og i 1961 blev Berlin-muren en realitet. Den blev stående helt frem til 1989.