Ad

Tjekkiet fortsat Europas mest lige samfund

EU: Troede du, at det var de skandinaviske lande, hvor risikoen for at ende i social fattigdom er lavest? Det er det ikke. Tjekkiet er flere år i træk EUs mest lige samfund, viser en ny opgørelse lavet af Eurostat.

Tjekkiet er altså det europæiske land, hvor økonomiske forskelle mellem top og bund er mindst. Kun 12,5 procent af tjekkerne er i risikogruppen for at ende i fattigdom og social udstødelse og det EUs absolut laveste antal.

Til sammenligning er gennemsnittet i EU 21,1 procent og 32,5 procent i det mest risikofyldte land Bulgarien. Danmark figurerer som det fjerdebedste land, efter Tjekkiet, Slovenien og Finland. ota