Tjekkiet: EP-valget og markering af 15 året for optagelsen i EU

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: Som i mange andre EU-lande vil også Europarlamentsvalget i Tjekkiet her i maj være påvirket af den sikkert lave valgdeltagelse, i 2014 var den helt under 20 pct.! Et nyt næsten ukendt parti Frihedspartiet kunne ad den vej skaffe sig et mandat. En lav valgprocent betyder, at valget reelt ikke bliver en test af den siddende regerings popularitet.

Andrej Babis, regeringschefen og leder af ANO har lagt en pragmatisk EU-kritisk politik og følger et stykke ad vejen præsident Milos Zeman’s linje. Det andet regeringsparti Socialdemokratiet (CSSD) er mere EU-positiv.

Ondrej Slacalek omtaler i sin ”stress analyse” af Tjekkiet i ”Eurozine” op til Europaparlamentsvalget 26. maj den appel rettet imod nationalisme og populisme i Europa, der for nogen tid siden blev underskrevet af 30 tjekkiske intellektuelle. Den appel, mener han, vil formentlig gøre mere skade end gavn her ved EP valget. Problemet er bl.a. formuleringen om, ”at populister ”undergraver” EU, på engelsk at handle ”subversive”. Det udtryk blev i 1950erne bragt af stalinisterne mod stalinismens modstandere, og det er bestemt ikke godt at gøre i et land som Tjekkiet, der i så høj grad mærkede stalinismens grusomheder i årene der fulgte efter februar-kuppet i 1948.

At bruge andre ord, fx ”wreckers” (”ødelæggere”) om populister er bedre, siges det, og det skal også efterfølgende være sket. Alligevel, siger Ondrej Slacalek kan en del borgere via appellen få bekræftet den opfattelse, at EU som det fungerer i dag primært mest er teknokraternes og elitens projekt, ikke ”folkets”.

Opbakningen til EU har været forholdsvis stabil. I 1990erne, før medlemskabet, var den på 60-65 pct. af befolkningen. Efter medlemskabet i 2004 fik opbakningen til EU alvorlige dyk under finanskrisen 2008-09 og under flygtningekrisen i 2015-16, for derefter igen at rette sig op. Lysten til at melde sig helt ud af EU er ikke stor og slet ikke efter Brexit, kun omkring 25 pct. af de adspurgte ønsker ”chechexit”. Men et medlemskab af euroen er stærkt upopulær, kun 17 pct. ønsker tjekkisk deltagelse.

I dag støtter omkring 70 pct. af tjekkerne op om det europæiske samarbejde helt overordnet, men kun 35 pct., eller halvdelen, bakker op om EU’s institutioner. Modstanden mod euroen, og mod EU generelt, er ganske som i andre EU-lande størst blandt lavtuddannede, ældre og socialt marginaliserede. Trods støtte til EU helt overordnet hører Tjekkiet til de mest euroskeptiske lande i EU. EU-modstanden er ikke kun højre-national, i høj grad også højre-liberal, fx repræsenteret gennem tidligere ministerpræsident og præsident Václav Klaus og hans søn (Klaus jr.).

Det er en udbredt og ikke ukorrekt opfattelse blandt mange tjekker, siger Karel Barták i en rundbordssamtale for nylig i ”Radio Prag”, at Tjekkiet ikke har tilstrækkelig repræsentation og dermed for lav vægt i EU’s institutioner og dermed også lav indflydelse i Kommissionen og i Europaparlamentet. Det kan i sig selv være med til at sænke valgdeltagelsen.

Det rygtes, at slovakker ansat i EU ofte spørger tjekkerne, hvad de skal stemme i konkrete sager, men tjekkerne ved det heller ikke. De går videre og spørger tyskerne! (omtalt af Pavol Babos i den nævnte rundbordssamtale). Den lave repræsentation i Bruxelles er et problem i alle EU-lande fra Central- og Østeuropa.  I den offentlige debat spiller EU-emner en yderst ringe rolle.

En del af skylden har mediernes. 15-året for optagelsen i EU er dog blevet markeret i Tjekkiet stik modsat i Slovakiet, hvor årsdagen stort set ikke har været omtalt og diskuteret. I det ”gamle” EU, bort set fra Italien, har spørgsmålet om immigration og flygtninge mistet betydning, men ikke i samme omfang i landene fra Central- og Østeuropa.

EU-pengene og EU’s kommende budget er også en del af i debatten under valgkampene i øst. Landene fra øst er i alvorlig fare for at tabe penge i det kommende EU-budget, men det udbredte misbrug med EU-overførsler og de høje lønninger for EU-parlamentarikerne har uundgåeligt øget modstanden mod EU’s institutioner og vil formentlig også bidrage til den formodentlig igen lave stemmedeltagelse i stort set alle EU-lande fra Central- og Østeuropa.