Tjekkiet afviser Seehofers krav om grænsekontrol

Illustrationsfoto: Wikiolo

Tjekkiet: Den tjekkiske regering afviser den tyske indenrigsminister Horst Seehofers krav, om at Tyskland skal kunne afvise flygtninge fra 3. lande ved den tyske grænse, også flygtninge fra andre EU-lande, skriver tjekkiske medier.

Ministerpræsident Andrej Babis siger, at et sådan regel vil bryde den fri bevægelighed i EU og true Schengen-samarbejdet. EU har nok at gøre med at få stablet en fælles asyl-politik på benene.

En bedre metode, siger han, er at yde mere støtte til de lande der er mest berørt af flygtningestrømmen, dvs. de sydeuropæiske lande. Babis afviser ikke desto mindre EU-Kommissionens budgetudspil for perioden 2021-2027, der efter planen skal overføre flere penge til netop de sydeuropæiske lande på bekostning af landene i Central- og Østeuropa. søren.riishøj

Share This