Tjekkiet afviser EU`s genopretningsplan: Vi vil ikke hæfte for de økonomisk uansvarlige landes gæld
Tjekkiet: Tjekkiets premierminister Andrej Babis samt europolitiker og næstformand for oppositionspartiet ODS Alexander Vondra afviser begge, at Tjekkiet skal sige ja til Europa Kommissionens plan for genopretning af økonomien.
“Europa Kommissionen vil have os til at hæfte for økonomisk uansvarlige landes gæld, siger Andrej Babis i et interview i iDnes.
“Vi taler om 750 milliarder euro til genopretning af EU`s økonomi. Hvor får vi 1.500 euro per EU indbygger fra og hvem skal betale for det i den sidste ende? Vi hører at Europa Kommissionen vil give 750 milliarder euro, men kommissionen har ikke nogen penge, alle midler kommer fra medlemslandene. 750 milliarder skal bruges i årene 2021-24 til at genstarte den europæiske økonomi. Gælden skal betales mellem 2028-2058. Kommissionen ønsker at forgælde kommende generationer for at sikre EU, siger Babis som endvidere forklarer hvad der ifølge ham er grunden til genopretningsplanen.
“Nogle lande har i løbet af de seneste 20 år haft dårlig økonomi. Lang tid før krisen havde Grækenland (176% af BNP), Italien (134% af BNP), Portugal (117% af BNP), Spanien (98% af BNP) og Frankrig (95,5% af BNP) en stor gæld. Ifølge Maastricht-kriterierne skulle medlemslandene ikke have en større gæld end 60% af BNP, siger han.
“Vi har i de seneste seks år holdt de offentlige udgifter nede og stiftede ikke gæld. Vi kunne også have investeret og bruge penge, men vi gjorde det ikke, fordi vi er ansvarlige. Nu vil Kommissionen have at vi skal hæfte for gælde for lande som var uansvarlige?, siger Babis.
Ligeledes Alexander Vondra er kritisk. Europa Kommissionen har ifølge ham formået at indarbejde alt i sin genopretningsplan.
Planen er ifølge ham et “misbrug af menneskelig ulykke til at fremtvinge gæld- og omfordelings union, som under normale omstændigheder aldrig kunne blive vedtaget, og som under dække af bekæmpelse af virus vil gennemføre en større revolution end Maastricht eller Lissabon.” ota