Timosjenko forlanger erstatning for Krim: 100 milliarder euro

Julija Timosjenko Foto: European People’s Party

Ukraine/Rusland: Rusland skal betale for de skader, landet har forårsaget ukrainerne ved anneksion af den ukrainske halvø Krim, erklærer Ukraines tidligere premierminister Julija Timosjenko på sit partis website.

“Rusland skal betale en fuld kompensation for sin aggression, død af vores soldater og civile, menneskerettighedskrænkelser samt stjålet privat og offentlig ejendom, siger formand for partiet Batkivstjina (Fædrelandspartiet), ​​Julija Timosjenko.

Ifølge Julija Timosjenko, har hendes team dokumenteret tusindvis af fakta og vil drage russiske myndigheder til ansvar, således at soldater, der blev såret, familier til myrdede soldater og til de fordrevne vil modtage en erstatning fra Rusland. Hvis alle de skadede ukrainske borgere indgiver retssager mod Rusland, vil det samlede beløb ifølge hende overstige 100 milliarder euro.

Hun forsikrer, at den kommende ukrainske regering ville foretage en grundig oversigt over den skade, der blev forårsaget af Rusland og tvinge Kreml til at betale for landets aggression mod Ukraine.

Der er præsidentvalg i Ukraine i foråret 2019, hvor Julija Timosjenko stiller op og foreløbigt topper de seneste meningsmålinger. ota

Share This