Tidligere tjekkisk udenrigsminister retter kritik mod Centraleuropas afvisning af migration

Karel Schwarzenberg Foto: European People’s Party

Tjekkiet: Tjekkiets tidligere udenrigsminister Karel Schwarzenberg kritiserer de centraleuropæiske lande, herunder hans eget land Tjekkiet, for landenes afvisning af migration. EU skal ifølge ham ikke tolerere, at de centraleuropæiske lande ikke vil deltage i omfordeling af migranter. Det siger han i søndagens udgave af Tiroler Tageszeitung.

Den tjekkiske politiker skammer sig over især Tjekkiets, Polens og Ungarns afvisning af at optræde solidarisk med resten af Europa, og peger desuden også på Østrig, som ifølge ham nu følger de andre landes politik.

“Vi skal naturligvis arbejde på, at mennesker kan blive i deres hjemlande, men EUs politik, som overlader problemerne til Grækenland og Italien, er ikke retfærdig og ikke human, siger Karel Schwarzenberg. ota

Share This