Telefonmøde mellem Zelenskij og Putin
Ukraine/Rusland: Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij og Ruslands Vladimir Putin har netop holdt et vigtigt telefon møde her forud over deres møde i Paris om 14 dage. Højt på dagsordenen var forhandlingerne om en forlængelse af transitaftalen for russisk gas via Ukraine. Aftalen udløber her den 1. januar. Parterne har indtil nu ikke kunnet enes om en forlængelse. Indtil videre er Europa afhængig af gasleverancerne via Ukraine. Det vil tage flere år, før Northstream II og Southstream vil kunne erstatte transit af via Ukraine.
EU forsøger at mægle. Mødet i Paris sker inden for rammerne af det såkaldte “Normandiet formatet”og med deltagelse af Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig, startet i 2014.
Målet er at få skabt fred i Østukraine. Siden 2016 har der ikke været afholdt møder, men med valget af Zelenskij er der skabt et bedre forhandlingsgrundlag. Tyskland og Frankrig ser gerne konflikten i Donbas afsluttet og relationerne til Rusland normaliseret. Udgangspunktet er Minsk II aftalen og den særlige “Steinmeier-formular” for fred i Donbas. søren.riishøj