Sverige ved vejs ende

Arbejdsløshed blandt udenlandsk fødte. Gul: over 30 procent. range. over 40 procent. rød: over 50 procent. Kilde: Dagens Nyheter.

Arbejdsløshed blandt udenlandsk fødte. Gul: over 30 procent. Orange: over 40 procent. Rød: over 50 procent. Kilde: Dagens Nyheter.

Af Uffe Gardel

UffeBLOG. Kig godt på dette billede: Det viser et land, som er ved at knække. De gule, orange og røde felter er svenske kommuner, hvor indvandrernes arbejdsløshed er over 30 procent, og de kommuner er der flere af end nogensinde.

“Vi er ved vejs ende, og vi må ændre dette her,” siger formanden for Sveriges svar på Kommunernes Landsforbund, SKL – Sveriges kommuner och landsting.

Hun udtaler sig til avisen Dagens Nyheter, som har gennemgået og analyseret arbejdsløshedsstatistikkerne og kortlagt, hvordan flere og flere kommuner bliver til arbejdsløshedsøer for dem, som er født uden for Sverige.

“Den store risiko er at der kan sættes spørgsmålstegn ved tiltroen og tilliden til det fælles samfund. At vi får en meget mer åbenlys segregering end vi har i dag, og at den manglende integration vokser,” siger SKL-formanden.

Jeg har her oversat det fine svenske ord “utanförskap” til “manglende integration”.

Nu vil du sikkert indvende, at det jo skyldes at det er væltet ind med mennesker under migrantkrisen. Men nej. Dagens Nyheters kortlægning viser, hvordan problemet år for år siden 2011 er blevet værre og værre.

Dagens Nyheters artikel er fortjenstfuld, og et velkomment dementi af påstanden om at svenske medier fortier sandheden om indvandringen. Det gør de i hvert fald ikke mere.

I en opfølgende lederartikel skriver avisen – som politisk kan sammenlignes med Politiken herhjemme – at det er “opskriften på en integrationspolitisk katastrofe” at placere indvandrere i udkantsområder.

“Sandheden er at de fleste “simple job”, om der bliver nogen, vil blive skabt i storbyregionerne,” skriver Dagens Nyheter; en henvisning til den begyndende svenske debat om, at det bliver nødvendigt at skabe en masse simple, ikke-kvalifikationskrævende og lavtlønnede job for at få de mange indvandrere i arbejde.

 

Share This