Status på Ukraine: En halv tilståelse

Buk missilsystem Foto: Yuriy Lapitskiy

Buk missilsystem Foto: Yuriy Lapitskiy

Af Uffe Gardel

UffeUkraine: Så var der en oprørsleder, som ikke længere kunne holde kæft. I et interview med Reuters har lederen af ”Vostok-bataljonen” fortalt, at han godt vidste oprørerne havde et Buk-system. Og det vidste ukrainerne også.

”De vidste at denne Buk fandtes, at Buk’en var på vej til Snesjnoje”, sagde han.

Se, nu bliver det rigtig interessant. For Snesjnoje – det er præcis dér hvor USA hævder at missilet mod MH17 blev affyret fra.

Oprørslederen har så en undskyldning parat: Ukraine var angiveligt i gang med et luftangreb, netop som MH17 fløj over området. Måske er det sandt, måske er det ikke. Men selv undskyldningen peger i retning af følgende:

Oprørerne nedskød MH17 i den tro, at det var et ukrainsk militærfly. De bruge et Buk-system, som stod i Snesjnoje, en lille by ikke så langt fra det sted, MH17 styrtede ned.

Vi kan dermed se bort fra de hypoteser, som det russiske forsvar offentliggjorde mandag. Det må være en mærkelig oplevelse for de russiske generaler at blive dementeret af deres egne håndlangere.

Share This