Statue af marskal Konev overhaldt med maling i Prag, borgmester afviser at fjerne malingen

Statuen af Konev i Prag Foto: Prag 6

Tjekkiet: Statuen af den sovjetiske marskal Konev i Prag 6 er den 21. august, på 51-årsdagen for Sovjetunionens invasion, endnu engang blevet overhaldt med maling og udstyret med skriften: ”Nej til blodige marskal, vi glemmer ikke” samt tallene 45, 56, 61, 68. Årstallene henviser til anden verdenskrig, opstanden i Ungarn, opbygningen af Berlinmuren og invasionen i Tjekkoslovakiet, hvor Konev deltog.

Statuen står i bydelen Prag 6, hvor den sidste år, til trods for protester fra Rusland, blev udstyret med flere tavler, som ikke blot fortæller, at Konev befriede Prag i 1945, men også om, at den selvsamme befrier deltog ved undertrykkelsen af opstanden i Ungarn i 1956, ved opbygningen af Berlinmuren i 1961 samt planlagde invasionen i Tjekkoslovakiet i 1968. Statuen bliver dog med jævne mellemrum, ofte på årsdagen for Warszawapagtens invasion i Tjekkoslovakiet, udsat for hærværk. Onsdagens hærværk skal dog ifølge bydelens borgmester Ondrej Kolar være det sidste.

Foto: Prag 6

” Vi har brugt flere hundredetusinder af Prag 6`s kroner på rensning og renovering. Dèt selvom indbyggerne i Prag 6 hvert år fortæller os, at de ikke vil have Konev her. Vi skal snakke med russerne igen og endnu engang foreslå, at de kan flytte statuen til ambassadeområdet. Hvis de ikke forhandler konstruktivt og igen skal ævle deres fraser om historieomskrivning, så må statuen have maling på, skriver Ondrej Kolar på Facebook. ota

Share This