Stærke oplevelser i Theresienstadt

Halvanden times kørsel uden for Prag ligger den gamle militærfæstning, hvor tusinder af jøder under anden verdenskrig blev interneret, indtil de kunne blive fragtet videre til Auschwitz og andre udryddelseslejre

Af Ulrik Hvid

Tjekkiet:  Terezin (bedst kendt under sit tyske navn Theresienstadt) adskiller sig fra andre koncentrationslejre ved, at den ikke er konstrueret til det formål, men oprindelig var en fæstning med tilhørende garnisonsby, der har huset soldater og deres familier. Prags jøder blev lokket til stedet med løfter om en slags afslappende spa-ophold. Mange flyttede frivilligt til ghettoen, i tanken om at det umuligt kunne være værre end livet som jøde i Prag, mens andre måtte tvinges. Noget spa-ophold var det ikke, og titusinder døde af sygdom og underernæring, på trods af at Terezin ikke var en egentlig udryddelseslejr.

Jeg har hørt mange sige, at Terezin er en mindre interessant og gruopvækkende oplevelse end Dachau eller Auschwitz, fordi det var i sidstnævnte lejre at de deciderede massemord fandt sted. Men Theresienstadt har aspekter, som for mig gør den måske endnu mere fascinerende. Her har jøder haft en form for normalt liv. De blev ikke tvunget til at arbejde. De tegnede og spillede musik og lavede teater sammen, mens de gik rundt uden at vide, hvornår de ville blive deporteret et andet sted hen, og hvad der dér ville ske med dem. Dertil kommer, at Theresienstadt, i kraft af den forholdsvis milde elendighed, blev brugt til propagandaformål, idet man på film prøvede at fremstille livet i en tysk koncentrationslejr som rart og lykkeligt. Klip fra disse film kan ses på stedet i dag, og det er på sin egen måde mindst ligeså vredesfremkaldende som at høre om selve forbrydelserne, at se hvor meget arbejde man har lagt i at skjule disse forbrydelser fra omverdenen ved at opstille bizarre skuespil med de få fanger, der kun har været delvist udsultet.

Vi ankom med bus til byens centrale plads, der er omgivet af faldefærdige lejligheder. Her bor stadig nogle efterkommere af de tjekker, som fik frataget deres hjem, da byen blev omdannet til ghetto, og som fik dem tilbage efter krigen. Det føjer til uhyggen ved Terezin, at man stadig fornemmer denne rest af liv. Vi så ingen af de lokale, men nogle få biler holdt parkeret på vejene, og en enkelt iskiosk uden kunder var åbnet på et hjørne. Det er en spøgelsesby, og atmosfæren er tung.

Vi havde meldt os på en tur med to fremragende guides. De vidste nok om diskrimination, tortur og mord på jøder til at kunne fortælle i alle turens fire timer, med en grum nøgternhed, som man vel uundgåeligt tillærer sig i deres stilling.

Vi blev vist rundt på museet, der viste de oprindelige rum, man som indsat levede i. I sovesalene var køjesenge og kufferter stuvet sammen. Hundredevis af tegninger, udført af jøder under opholdet, viste livet i ghettoen. Terezin var ikke nogen arbejdslejr, og de indsatte lavede ikke andet end at vente, uden at vide hvad de ventede på. Denne limbo- stemning var mærkbar i de mange tegninger, der var lavet af børn og voksne.

Terezin inde i lejren Foto: jeffr_travel

Til lejren hører også et underjordisk fængsel. Her sad i sin tid Gavrilo Princip indespærret efter at have skudt Franz Ferdinand og startet første verdenskrig. Under anden verdenskrig fængslede og torturerede nazisterne politiske modstandere i de fugtige gange, hvor man frøs selv i juli. Vi blev herfra ført gennem en lang snæver gang og kom ud på en græsplæne, omkranset af høje mure. Et sted fremstod muren slidt ned med flere centimeter. Her var fanger blevet henrettet ved skydning. Længere henne stod galgen.

Turen sluttede med visning af en dokumentar om lejrens propagandafunktion. Den viste, hvordan man havde klædt jøder pænt på og fået dem til at smile og le til hinanden foran kameraet. Optagelserne fra Theresienstadt, som tyskerne viste til udlandet, var medvirkende til, at man i lang tid ikke havde begreb om omfanget af jødeforfølgelsen.

En firetimers rundvisning på Terezin var alt i alt en benhård oplevelse, og i bussen tilbage til Prag sad vi udslåede og forstemte. Men jeg ville ikke have været oplevelsen foruden.