Spansk skole kasserer Tornerose og Rødhætte samt 200 andre eventyr, de er sexistiske

Spanien: Den politiske korrekthed forstætter sin sejrsgang, denne gang på en offentlig skole i Barcelona, som har besluttet at fjerne 200 eventyr, heriblandt Tornerose og Rødhætte, fra skolens bibliotek. Bøgerne er ifølge skolen sexistiske, skriver det spanske dagblad ABC.

Bøgerne, som har udgjort omkring 30 procent af skolens biblioteksbøger, fjernes fra skolens bibliotek, da de ifølge skolen er præget af “sexistiske mønstre”, heriblandt maskulinitet, som bliver forbundet med værdier som mod.

Det spanske uddannelsesministerium har ifølge ABC afvist at blande sig i skolens beslutning, da skolebibliotekerne er de enkelte skolers ansvar.

Ifølge ABC er flere spanske skoler ved at revurdere bøgerne på skolernes biblioteker, heriblandt skolen  Fort Pienc, som har fået et særligt udvalg, bestående af skolebørnernes mødre, hvis formål er at skabe lighed mellem kvinder og mænd. Udvalget har ligeledes skolebibliotekets bøger i fokus. ota

Share This