Soros advarer: EU kan ende som Sovjetunionen

George Soros Foto: Jeff Ooi

EU: “Europa går som en søvngænger imod sin ødelæggelse og dets borgere skal vågne op, inden det er for sent. Sker det ikke, kan EU ende på samme måde, som Sovjetunionen i 1991.”

Det skriver milliardæren og grundlægger af Open Society George Soros i en kommentar i The Guardian.

Soros mener, at Europa i lighed med tidligere Sovjetunionen er ved at kollapse.  Ifølge Soros skyldes det, at EU ikke har effektive midler til at få de enkelte stater respektere “europæiske værdier” og har desuden et gammeldags partisystem, som er fordelagtigt for euroskeptikerne. 

Soros gennemgår i sin kommentar enkelte EU lande, heriblandt Tyskland, hvor han peger på, at koalitionen CDU/CSU er i problemer og under pres fra AfD. Det betyder ifølge Soros, at koalitionen ikke kan være 100 procent proeuropæisk og det giver problemer. Redningen ser han i De Grønne, som er i fremgang og er et proeuropæisk parti.

Soros ser desuden på de politiske alliancer i EU parlamentet, for eksempel EPP (European People Party), som har Viktor Orbáns Fidesz som medlem. Det sker ifølge Soros kun for at have et parlamentarisk flertal og kontrol over besættelse af topstillinger i EU. 

Det er ifølge Soros svært at forestille sig, at proeuropæiske partier vinder ved parlamentesvalget, så længe disse partier holder fast ved egne interesserer fremfor Europas interesser.

Soros sammenligner EU`s ledelse med det sovjetiske politbureau, som udstedte befalinger og nye love selvom Sovjetunionen var på vej mod en kollaps. ota

Share This