Ad

Solidaritet og den svære politiske balancegang 

Illustrationsfoto: Wikimedia Commons

Illustrationsfoto: Wikimedia Commons

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Den legendariske polske fagforening, Solidaritet (”NSZZ Solidarnosc”) eksisterer stadig i Polen, men ikke i bedste velgående. Men, som påpeget af Rafal Wos i det polske ”Newsweek”, Solidaritet er trods alt stadig den største enkeltfagforening med omkring 600.000 medlemmer.

Ud over problemerne med at nå ud over gamle højborge som kulminerne og skibsværfterne, slås Solidaritet med sit politiske tilhørsforhold. Tilbage i 2013 standsede Solidaritet og de to andre større fagforeninger OPZZ og FZZ alt samarbejde med den daværende regering, ledet af Borgerplatformen og med Donald Tusk som ministerpræsident, inden for rammerne af trepartskommissionen, der var blevet oprettet tilbage i 1994. Under Janusz Sniadeks lederskab rykkede Solidaritet tættere på Jaroslaw Kaczynski og Lov og Retfærdighedspartiet.

Efter valget i 2015 kom Sniadek i parlamentet valgt for Lov og Retfærdighedspartiet. Lech Walesa, Solidaritets første leder, har i stærke vendinger taget afstand fra de tætte politiske forbindelser til Kaczynski og hans parti. Piotr Duda, formand siden 2010, lovede en mere selvstændig politisk linje, men har haft svært ved at leve op til det. Over de senere år har problemerne med de såkaldte ”skraldespandsoverenskomster” (”smieciowcy”), de dårlige ansættelsesforhold for ansatte, fået meget stor betydning og tvunget Solidaritet til ikke blot at forsvare særlige privilegerede gruppers interesser.

Forholdet til Lov og Retfærdighedspartiet fik ekstra stor betydning efter regeringsskiftet i Polen efter valget i oktober 2015. Siden regeringsovertagelsen har Lov og Retfærdighedspartiet gennemført flere reformer på det polske arbejdsmarked, fx en hævelse af minimallønnen og mere arbejdspladsinspektion fra statsligt hold, ligesom de større børnetilskud (”500+) har givet folk flere penge mellem hænderne. Det har skabt en mere positiv stemning.

Under den ny polske regering er der også blevet oprettet et Råd for Samfundsdialog til erstatning for den kuldsejlede trepartskommission. Det har vakt særlig stor opsigt, at Solidaritet så åbenlyst støttede Lov og Retfærdighedspartiet under de store anti-regeringsdemonstrationer sidste år. Således klagede Solidaritet til domstolene over, at demonstranter under kvindedemonstrationerne i 2016 rettet mod regeringen, benyttede fagforeningens logo.

Solidaritet har heller ikke evnet at forsvare regeringskritiske journalister, der har mistet deres job. Duda har forsvaret sig med, at kravet om politisk neutralitet er ”absurd”, men den tætte tilknytning til Lov og Retfærdighedspartiet har ikke desto mindre vakt kritik internt i Solidaritet, især lokalt, da arbejdet med at få nye medlemmer bliver vanskeliggjort.

Kritikken er også kommet fra fagforeningens ungdomsafdeling (”Krajowa Sekcja Mlodych ”S”). En udfordring for Solidaritet er afskedigelsen af måske 37.000 ansatte som følge af regeringens planer for ændringer på uddannelsesområdet, herunder nedlæggelsen af gymnasierne. De planer har betydet at den konkurrerende fagforening ZNP har fået en tilgang på 9.000 nye medlemmer.

En anden stor udfordring er åbningen af arbejdsmarkedet for tilgang af lavt betalte ukrainere, over 1 million har fået arbejdstilladelser. Ukrainerne bidrager til at trykke lønningerne og ad den vej gøre den særlige børneydelse (”500+”) fra regeringen på det nærmeste værdiløs.