Söder langt mere populær end Laschet,CDU i Berlin ønsker ikke en „omlakeret“ Merkel.

Markus Söder Foto- Mueller :MSC

Af Michael Skovgaard 

Berlin: Den interne magtkamp i CDU fortsætter. Egentlig skulle det have været afgjort i denne uge, om formanden for CDU Armin Laschet skal være kanslerkandidat, eller om Bayerns ministerpræsident Markus Söder fra det mindre søsterparti CSU skal kåres som Merkels efterfølger.

Kun 24 procent af samtlige vælgere ønsker Laschet, mens 49 procent foretrækker Söder. 68 procent af CDU/CSU-vælgerne foretrækker Söder, mens kun 20 procent vil have Laschet.

CDU‘s ledelse holder fast i Laschet, selv om mange lokale partiafdelinger støtter Söders kandidatur. CDU i Berlin har således tilkendegivet, at man ønsker en stærk og handlekraftig leder og ikke en „omlakeret“ Merkel i form af Laschet, som er kendt for at følge Merkels linje.

Indtil videre er afgørelsen udskudt, og det kan muligvis ende med en urafstemning i CDU i den kommende uge.

   

Share This