Slovakisk premierminister: Tosser og halvtosser på vej frem i EU

Slovakiets premierminister Robert Fico Foto: MGlen

Slovakiets premierminister Robert Fico Foto: MGlen

Slovakiet: EU bruger et svært forståeligt sprog og beskæftiger sig med emner, EUs indbyggere er ligeglade med. Europas krise viser sig ved gamle traditionelle politiske partiers nedgangstider og ved en fremgang for antieuropæiske populistiske sammenslutninger. Tosser og halvtosser er I gang med at overtage vigtige politiske funktioner. Det sagde den slovakiske premierminister Robert Fico ved det centraleuropæiske samarbejde, Visegrads, møde i Prag onsdag, skriver det tjekkiske nyhedsbureau CTK.

Robert Fico mener, at det er mere sandsynligt, at EU i fremtiden vil blive præget af splittelse frem for integration og samarbejde og advarer imod antieuropæiske partiers fremgang.

Slovakiet overtager 1. juli EU formandskabet og vil ifølge Robert Fico især arbejde på at genskabe EU borgernes tillid til EU og for at EU bruger et mere forståeligt sprog i kontakten til borgerne.

Robert Fico deltog ved Visegrad gruppens møde i Prag, hvor gruppens tjekkiske formandskab blev overgivet til Polen. De fire lande, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn, er på mødet blevet enige om at fortsætte en fælles linie med en klar avisning af fælleseuropæiske flygtningekvoter. ota

Share This