Slovakisk politik næsten uden kvinder
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Slovakiet: Ved præsidentvalget for et år siden fik Slovakiet en kvindelig præsident, Zuzanna Caputova. Men dette er en undtagelse. I Slovakiet indtager kun få kvinder politiske nøgleposter.
Kort før parlamentsvalg 25. februar i år afviste et stort flertal i parlamentet at ratificere Istanbul konventionen om forbud mod vold mod kvinder. Mandlige politikere fra konservative til det yderste højre betegnede konventionerne som ”gender ideologi”. En udviskning af forskellene mellem kønnene er ensbetydende med en undergravning af traditionelle familieværdier.
Præsident Caputova forsøgte at få debatten til at dreje sig om det sagen drejede sig om, kønsbaseret vold, men forgæves. Få dage efter afstemningen om Istanbul konventionen gik slovakkerne til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament. Kun 1/5 af de nye parlamentsmedlemmer er kvinder, og af de 15 nye ministre kun tre. Dette, og de få kvinder på lederposter generelt, placerer Slovakiet på en 26. plads ud af 28 EU-lande i ”European Institute for Gender” seneste ”Gender Equality Index ”.
Viera Zuborova fra ”Bratislava Policy Institute” tænketanken siger, at den politiske kultur og retorik i Slovakiet er stærkt maskulin. For 100 år siden fik kvinderne i det daværende Tjekkoslovakiet stemmeret, hvilket i 1920erne gjorde Tjekkoslovakiet til et af de politisk mest progressive lande i Europa.
Helt anderledes forholder det sig i dagens Slovakiet. Ved valget i år opstillede 25 partier, kun tre af dem havde kvindelige ledere. OLaNO havde en kvinde, Maria Sotanko placeret øverst på kandidatlisten, men hun måtte trække sig før valget pga. sygdom. Det liberalt indstillede parti PS/Spolu havde som eneste parti ligestilling for kvinder centralt placeret i sit program, men PS/Spolu klarede ikke spærregrænsen og fik derfor ikke pladser i parlamentet.
Tidligere præsident Kiska’s parti ”Za Ludi” (”For Folket”) fik en kvindelig leder (Veronika Remisova), da Kiska trak sig fra formandsposten på grund af hjerteproblemer. Remisova blev en af den ny regerings tre kvindelige ministre. Men ingen af de kvindelige ministre fik såkaldte magtministerier, for finanser/økonomi og indenrigspolitik. Slovakiet havde tilbage i 2010 en kvinde som ministerpræsident (Iveta Radicova), men kun for en kort periode.
Nogle i Slovakiet har talt til fordel for kønskvotering, men meningerne herom er delte. Vigtigst er at ændre holdningerne, især det stadig udbredte synspunkt, at kvinder har hovedansvar for børnepasning og familien.
45 pct af kvinderne i Slovakiet har egen indkomst, i Sverige er tallet 70 pct. Mangel på børnepasningsordninger gør heller ikke ligestilling lettere. Mange er eneforsørgere, af dem (langt de fleste kvinder) lever 40 pct. omkring eller under fattigdomsgrænsen. Som i de fleste andre lande tjener kvinder lavere løn end mænd, også for udførelse af samme arbejde.
At kvinder i gennemsnit er bedre uddannede end mænd, skaber ikke i sig selv ligeløn. Når kvinder bliver ministre fokuserer journalister typisk på familie og børn, hvordan de kvindelige ministre klarer hjemmearbejdet. I den ny regering er Veronika Remisova minister for investeringer og information, Maria Kolikova for retsforhold og Natalia Milanova for kulturen.