Slovakisk EU-formandskab ventes med bekymring

Borgen i den slovakiske hovedstad Bratislava Foto: Ota Tiefenböck

Borgen i den slovakiske hovedstad Bratislava Foto: Ota Tiefenböck

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Slovakiet/EU: Fra 1.juli overtager Slovakiet EU-formandskabet. Ikke alle er lige begejstrede. For Slovakiet har efter valget for nylig fået en bred og ustabil regering ledet af partiet Smer-SD med Robert Fico på ministerpræsidentposten. Derudover er Slovakiets synspunkter på flygtningekrisen ikke populære i hverken Berlin eller Bruxelles.

Her op til overtagelsen af formandskabet har der da også været debat om, hvordan Slovakiet bedst kan håndtere EU-formandskabet. Det skete eksempelvis på en ekspertkonference arrangeret for nylig af ”CLOBSEC Policy Institut”.

EU’s tillidskrise (”trust crisis”) og øst-vest opdelingen af EU var centrale temaer. Der var generel enighed om, at tillidskrisen og øst-vestdelingen i EU skyldes meget mere end blot en mangel på kommunikation. Dybe ideologiske forskelle og voldsom polarisering internt i de enkelte lande har skabt en ond cirkel, som er svær at bryde.

Brexit, Storbritanniens mulige afsked med EU, er blot ét af mange svære problemer for EU. Ja, der tales ligefrem om en mulig ”Polenexit”, at Polen på et tidspunkt også forlader EU.

Det er dog ikke sandsynligt. Et stigende antal polakker ytrer sig godt nok kritisk om EU, men kun godt 20 pct. ønsker iflg. meningsmålinger helt at forlade EU.

Men hvordan kan Slovakiet klare sig igennem formandskabet og øge tilliden og mindske øst-vestdelingen? Iflg. flere deltagere på konferencen bør det slovakiske formandskab slå på helt konkrete emner, fx at få afsluttet EU’s handelsaftale med Canada (CETA) og tildele Kina markedsøkonomisk status, således at samhandelen kan stige.

I flygtningespørgsmålet bør der satses på udvidet grænsekontrol og på en bedre fordeling af flygtninge, ikke med tvang, men efter frivillighedsprincippet. Alt andet vil skabe konflikt. Det skal dog nævnes, at formandskabet efter Lissabon-aftalen ikke har helt samme betydning som før.

Share This