Slovakiets svære balance mellem EU og Rusland

Borgen i den slovakiske hovedstad Bratislava Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU 

Slovakiet: Med den ny regering og præsident er Bulgarien slået ind på en mere pro-russisk linje. Det samme er sket i Slovakiet efter regeringsomdannelsen i kølvandet på Jan Kuciak affæren, mordet på den unge journalist og hans kæreste. Det skriver Dariusz Klan i en reportage fra Bratislava i det polske ”Politika”.

Som i Bulgarien er der ikke de store kulturelle og historiske problemer i forholdet til Rusland. Den slavofile retning er ganske stærk i Slovakiet, den går helt tilbage til 1800-tallets nationalhelt Ludovit Stúr, der dengang ikke lagde skjul på sine antivestlige følelser og talte for tætte forbindelser til det ikke-kommunistiske Rusland.

Jan Carnogurski, dissident under kommunismen og efter 1989 ministerpræsident i Slovakiet, er formand for den slovakisk-russiske forening! Slovakiet er da også det land i øst, der er mest skeptisk over for NATO. Iflg. GLOBSEC anser kun 37 pct. af slovakkerne NATO for et gode, lavere end i Tjekkiet, Polen og selv Ungarn, og slovakkerne støtter også Putins politik i højere grad end befolkningerne i de andre Visegradlande (41 pct.).

Robert Ficos regeringer (2006-10 og 2012-18) har forfulgt en ”Russia light” linje, en balance-politik. På den ene side ønsker Slovakiet at være med i EU’s ”kerne” og er med i euroen, på den anden side har Fico ikke lagt skjul på sin kritik af EU’s sanktioner mod Rusland. Slovakiet er også stærkt afhængig af olie og gas fra Rusland.

At Slovakiet er imod Northstream II gasledningen ned gennem Østersøen skyldes, at landet herved vil miste transitindtægter. Slovakiet har ikke, som andre sanktionsskeptiske EU-lande, nedlagt veto mod sanktionerne mod Rusland, men forsøgt at begrænse deres rækkevidde. Den pragmatiske linje, at ”bygge bro mellem Øst og Vest”, har også været udenrigsminister Miroslav Lajcaks politik.

Den falder i god tråd med den politik, som skiftende regeringer i Østrig har fulgt. Da spørgsmålet om udvisning af russiske diplomater igen kom på tale efter Sergej Skripal-affæren, blev der lagt op til at følge trop og udvise russiske diplomater i ”solidaritet” med Storbritannien. Men den linje blev med kort varsel opgivet, og Slovakiet sluttede sig dermed til de otte andre EU-lande, deriblandt Bulgarien, der ikke gik med på den hårde linje.

Det skyldtes iflg. Kalan, én ting, at regeringspartiet Slovakiets Nationale Parti (SNS) nedlagde veto og truede med at forlade den i forvejen skrøbelige regering, dersom den hårde politik blev valgt. Partiets leder Andrej Danko, i dag parlamentsformand, er kendt for pro-russiske sympatier.

Sidste efterår var han på besøg i Moskva og holdt her som første slovak tale i Dumaen og takkede under stort bifald fra forsamlingen for de sovjetiske soldaters bidrag til befrielsen af Slovakiet under 2. verdenskrig.

Den tale mødte kritik fra præsident Andrej Kiska og fra udenrigsminister Lajcak, men Danko fik sin vilje i spørgsmålet om at følge den ”lette” eller ”hårde” linje i forholdet til Rusland. Den udenrigspolitiske linje er uden tvivl noget anderledes i de andre Visegrad-lande.

Som sagt af Klan følger Polen en klassisk nationalistisk udenrigspolitik, Tjekkiet en euroskeptisk, mens Slovakiets udenrigspolitik er kendetegnet ved modstanden mod NATO og ”slavofili”.

Share This