Ad

Slovakiet vil tilhøre EU’s kerne

Borgen i den slovakiske hovedstad Bratislava Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: Slovakiet vil være tættest muligt på “EU’s kerne”, dvs. Frankrig og Tyskland. Det skriver Lubosz Palata, tjekkisk journalist, i det polske dagblad “Gazeta Wyborcza”.

Hermed lægger ministerpræsident Robert Fico distance til Polen og Ungarn, der åbent udfordrer EU-systemet og den tysk-franske dominans.

Slovakiet er med i euroen, og det tvinger i sig selv landet til at føre en anden politik end de andre Visegrad-lande, Ungarn, Polen og Tjekkiet, der alle står uden for eurosamarbejdet.

Spørgsmålet om  kvoteordninger for flygtninge har været en forhindring. Slovakiet afviser kategorisk at gå med til tvungne flygtningekvoter, men forsøger at omgå sanktioner og sagsanlæg fra EU-side ved frivilligt at modtage et begrænset antal flygtninge, og det er lykkes indtil nu. Slovakiet arbejder ihærdigt for et kompromis med udgangspunkt i en frivillig ordning i EU for modtagelse af flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika.

Slovakiet har heller ikke, som Polen og Ungarn, ledet landet i en illiberal retning med alvorlige indgreb over for eksempelvis retssystemet og mediefriheden. Tjekkiet har heller ikke bevæget sig i samme retning politisk som Polen og Ungarn, når det gælder demokratiet, men Tjekkiet er ikke som Slovakiet med i euroen.

Robert Fico’s parti Smer-SD havde absolut flertal i årene fra 2012 til 2016, men afstod fra illiberale politiske indgreb.  Slovakiet har også rejst sagen om eksport af fødevarer af ringere kvalitet til de centraleuropæiske lande end eksporten til EU-lande i Vest-Europa, og det kan Slovakiet gøre med en betydelig vægt, da landet jo ikke står over for EU-sanktioner pga. modstanden mod flygtningekvoter og indgreb over for demokratiet.

Fico må dog føre en svær balancegang, skriver Palata, for modstanden mod flygtninge og indvandring er stor i Slovakiet, og hans bløde linje kritiseres skarpt af fx Richard Sulik’s parti Frihed og Solidaritet, der har sæde i Europaparlamentet, og på hjemmefronten især af Kotleba’s ekstreme højreparti Folkeparti-Vort Slovakiet, der i meningsmålingerne står til at få mindst 10 pct. af stemmerne.

Robert Fico er leder af en skrøbelig 6-partiregering, der for få dage siden blev ramt af en alvorlig intern krise på grund af nye krav til bl.a. den økonomiske politik fra Andrej Danko´s Slovakiske Nationale Parti. Krisen synes at være neddæmpet. Interessen for valg i utide er ikke står, da intet tyder på, at nyvalg til føre til politisk stabilitet og en politisk mere holdbar sammensætning af det slovakiske parlament.