Slovakiet: Svær start for den ny regering
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Slovakiet: Igor Matovic’ nye regering er nu tiltrådt. Og det er sket i en historisk enestående situation, midt i corona krisen. Matovic’ parti OLaNO vandt 28. februar en uventet stor valgsejr på en populistisk anti-korruption platform. Initiativer rettet mod korruption var planlagt skulle blive den ny regeringens absolutte 1. prioritet. I stedet må regeringen søge at opnå popularitet og overleve politisk via tilstrækkelig indsats mod yderligere udbredelse af corona og ad den vej undgå et kollaps af sundhedssystemet. Det skriver Dominik Istrate i an analyse for ”Emerging Europe” (23.3.2020).
”Du overtager ikke magten, men ansvaret” sagde Zuzanna Caputova, Slovakiets formanende til den nye ministerpræsident (Matovic) forbindelse ceremonien for regeringens tiltrædelse. Under højtideligheden bar alle deltagerne masker og handsker. Den udpegede udenrigsminister, Ivan Krocok, tidligere ambassadør i USA, kunne ikke nå frem til ceremonien. Han var blevet ramt af de amerikanske udrejserestriktioner.
Den ny regering består af 16 ministre fra henholdsvis OLaNO, det højre-populistiske Sme Rodina (”Vi er en familie”), det liberale Frihed og Solidaritet (SAS) og For Folket (”Za Ludi”), et centrum-højre parti ledet af den tidligere præsident Andrej Kiska. Lad os starte kampen for solidaritet, ansvarlighed og støtte til alle der tager landets ve og vel alvorligt, erklærede Matovic i sin tale.
Topprioritet her og nu er som sagt at få stoppet udbredelsen af corona smitten. Matovic har her kritiseret den forrige regerings indsats, men Pellegrini, den forrige regeringschef, er dog blevet rost for at reagere hurtigt på corona-smitten. 12. marts var kun registreret 12 nye corona-tilfælde, det samlede antal konstaterede smittede er omkring de 150.
Pellegrini’s regering var blandt de første til at lukke skolerne, kulturinstitutionerne og landets grænser. Også efter corona-krisen, kan den ny regering få alvorlige problemer med sammenholdet. Regeringsskiftet har i sig selv forsinket vedtagelse af økonomiske redningspakker for betrængte virksomheder.
Slovakiet har verdens største produktion af biler; fire producenter har allerede helt standset produktionen. Den sociale politik, fx familiepolitikken og holdninger til LBGT, de seksuelle mindretals rettigheder, bliver uden tvivl ret konservativ under den ny regering. Partierne vil sikkert også være ret uenige om en stram linie, når det gælder immigration. Spørgsmålet er, hvor stramt konservativ politikken bliver ført, og om den kan forenes med EU-politikken.
Slovakiet havde en lignende centrum-højre regering tilbage i 2010, da Iveta Radicova var ministerpræsident. Regeringen holdt kun ét år. En af årsagerne var uenighed om EUs hjælpepakker til Grækenland. Året før, i 2009 var Slovakiet blevet medlem af euroen. Det tvang Slovakiet til at medfinansiere EU’s omfattende støtte til Grækenland. Det liberale parti SAS, der også dengang var i regering, sagde nej til at yde støtte til Grækenland, der iflg. partiet havde ført uansvarlig politik og oven i købet havde et større BNP pr. indbygger end Slovakiet selv. Det betød den borgerlige regerings fald.