Slovakiet og kampen mod neo-fasisme, men hvordan?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: Anti-fasistiske bevægelser og NGOer i Slovakiet er alarmeret over den voksende tilslutning til højreekstremismen. Det skriver Miroslava Germanova i en analyse for tænketanken BIRN.

Godt nok vandt liberale pro-EU kræfter borgmesterposter i flere byer ved lokalvalgene sidste og præsidentposten (Zuzanna Caputova) tidligere i år og klarede sig også pænt ved valget til Europaparlamentet. Men det ændrer ikke ved det faktum, at (også) højre-ekstreme kræfter vinder frem, især blandt frustrerede borgere bosiddende i de mindre byer og i landdistrikterne. Der er oprettet adskillige erklærede anti-fascistiske sammenslutninger, som alle efter bedst evne forsøger at begrænse opbakningen til højre-ekstremismen. Men der hersker ikke enighed om taktik og strategi.

Én retning går ind for modaktioner efter mottoet ”they are not nice, so why should we be?”, sagt med andre ord, hvorfor bøje nakken og fravige direkte militante modaktioner. Denne retning slutter op om den traditionelle ”Antifa” model. En gang om året afholdes en anti-faascistiske festival i Bratislava. Den alternative strategi går derimod ind for at fjerne årsagerne til neo-fascismen.

Ét eksempel herpå er Martina Strmenova’s uformelle anf-fascistiske bevægelse i byen Banska Bytica i det centrale Slovakiet. Målet er at nå ud til folk og påvirke i demokrati og tolerance inspireret af bevægelsen ”ikke i vor stat” og ”civic education” i Montana State i USA. Her er kampen rettet mod hvide ekstremisters overgreb mod sorte. Positive alternativer er bedre end protestaktioner, siges det, men protester og direkte aktioner kan være første skridt. Målet må være at finde den helt rette balance.

I netop Banska Bystrica erobrede højreekstremisten, den militante Marian Kotleba i 2013 guvernørposten. Det markerede han bl.a. ved at forbyde at hejse EU-flaget ved guvernørbygningen, hejse det sorte flag på dage der markerede modstanden under 2. verdenskrig mod den fascistske stat, og hejse det hvide flag 14. marts, på årsdagen for oprettelsen af Tiso’s fascistiske lydstat tilbage i 1939.

Han oprettede senere sit eget parti Folkepartiet Vort Slovakiet, som ved sidste parlamentsvalg fik 14 pladser i parlamentet (ud af 150), ved præsidentvalget tidligere i år over 10 pct., og ved valget til Europaparlamentsvalget 12 pct.

Kotleba’s parti er ikke eneste ekstreme højreparti i Slovakiet, også Boris Kollar’s ekstreme antiimmigrationsparti ”Vi er Familie” er repræsenteret i parlamentet. Slovakiet skal have parlamentsvalg næste år, at dømme efter de seneste meningsmålinger har op mod ni partier udsigt til at blive repræsenteret i parlamentet trods spærregrænsen på 5 pct.. Regeringsdannelsen bliver sikkert mindst lige så svær som efter det forrige valg.