Slovakiet og Estland op til europaparlamentsvalget, ligheder og forskelle

EU Parlamentet i Strassbourg Foto: Bebu 65

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet/Estland: Både Slovakiet og Estland hører til det ”ny Europa”. De er begge eurolande og ønsker at tilhøre EU’s kerne. Estland er nært knyttet til de skandinaviske lande (især Finland), Slovakiet er et centraleuropæisk land og en del af Visegrad-samarbejdet. Estland genvandt selvstændigheden efter Sovjetunionens opløsning, Slovakiet blev selvstændigt efter delingen af Tjekkoslovakiet fra januar 1993.

Deres syn på Rusland er forskelligt. Estland ser Rusland som en sikkerhedsrisiko og bakker op om NATO. Modsat forholder det sig i Slovakiet. Her viser meningsmålinger, at 75 pct. af slovakkerne betragter Rusland som en ”partner”, 40 pct. vurderer Putin positivt, og modstanden mod NATO er høj.

Som i andre EU-lande skal der i Estland og Slovakiet afholdes valg til Europaparlamentet. For langt de fleste i Slovakiet, skriver Samuel Abraham og Daniel Antal i magasinet ”Eurozine”, er et ”andenrangsvalg”, eftersom det finder sted kort tid efter to runder præsidentvalg. Normalt er valgdeltagelsen helt i bund, ved sidste Europaparlamentsvalg nede under 20 pct.!

Første runde af præsidentvalget kan være en strømpil for, hvordan det går partierne ved Europaparlamentsvalget. De to yderliggående højrekandidater Marian Kotleba og Stefan Harabin fik her omkring 25 pct. tilsammen. Zuzanna Caputova, nyvalgt EU-venlig præsident, var før sit valg med i ledelsen af Progressivt Slovakiet. Interessant er, hvordan det parti klarer sig.

Smer-SD har som regerende parti over årene ført en pragmatisk, men EU-venlig politik sammenlignet med Ungarn og Polen. Den mest bizzare kandidat er denne gang Igor Matovic, forretningsmand og leder af oppositionspartiet OL’ANO (”Almindelige mennesker og Uafhængige Personer”).

Han har lige ud sagt, at han straks opgiver pladsen i Europaparlamentet, hvis han får den. Det sker i protest, siger han, mod USA’s udenrigspolitik over for Europa og verden. Selve dette at han opgiver den høje løn, han kan opnå som MEP, tiltaler mange vælgere. Netop de høje lønninger for EU-parlamentarikerne frastøder mange og medvirker i højeste grad til den meget lave stemmedeltagelse.

Richard Sulik, der er leder af det liberale Frihed og Solidaritet (SAS), bestemt ikke EU-ukritisk parti, har trukket sig som kandidat ved EP-valget og vælger at stille op ved næste parlamentsvalg. Generelt spiller europæiske emner en ringe rolle i den politiske debat, også det bidrager til den ekstremt lave stemmeprocent. Øges stemmeprocenten ved dette valg skyldes det formentlig mobilisering af de EU-kritiske vælgere.

Estland har indtil nu haft 6 pladser i Europarlamentsvalget, men det øges til 7, hvis/når Brexit er en realitet. Som i Slovakiet er kun få vælgere interesseret i Europaparlamentet, skriver Märt Väjataga og Aro Velmet (også i ”Eurozine”). Valget til Europaparlamentet finder sted blot nogle måneder efter parlamentsvalget 3. marts.

Estland har stadig ikke fået stablet en ny regering på benene, og det optager medierne langt mere end valget til Europaparlamentet. Parlamentsvalget var en strømpil for, hvordan det går ved EP-valget, men samtidig også en dom over partiernes adfærd under de endnu ikke afsluttede regeringsforhandlinger. At højrepartiet EKRE kommer med i en regering ledet af Reformpartiet vil kunne provokere en del liberalt og pro-EU indstillede vælgere.

Centerpartiet, det ledende parti i den afgående regering, blev overraskende kun andetstørste parti ved parlamentsvalget, efter det neoliberale Reformpartiet. Centerpartiet var i sin tid imod Estlands medlemskab af EU, men har skiftet kurs og er i dag, som Reformpartiet, med i ALDE, den liberale gruppe i Europaparlamentet.

Indtil nu har alle de store partier således støttet EU-medlemskabet, også Socialdemokratiet og det konservative Pro Patria. Men med det yderliggående højreparti EKRE’s fremgang ved parlamentsvalget har EU-kritikkerne fået et stærkt talerør. Ved parlamentsvalget fordoblede EKRE stemmeandelen, blev tredjestørste parti. Som i Slovakiet ses Europaparlamentsvalget af mange som et lotteri, en kamp mellem en dusin ældre politikere, der ønsker en lukrativ tilbagetrækning fra politik. Det fremmer, som i Slovakiet, ikke stemmedeltagelsen.

Share This