Slovakiet før valget på lørdag
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Slovakiet: Det vigtigste valg i Slovakiet siden 1989. Sådan karakteriser Juraj Marusiak, slovakisk politolog og historiker det valg der finder sted i Slovakiet her den 29. februar i et interview i det polske ”Polityka” 24.2.-1.3.2020.
Over de sidste to år har Slovakiet befundet sig i en permanent krise. Arven fra årene under den autoritært indstillede Vladimir Meciar i 1990erne sætter sig stadig spor, og det uanset medlemskabet af EU og euroen. Smer-SD har regeret Slovakiet i 12 år, i en periode med absolut flertal bag sig i parlamentet. Men vælgeropbakningen har været støt nedadgående. Ved valget lørdag når den næppe over de 20 pct.
Reglerne for offentliggørelse er meningsmålinger er meget skrappe, så vi har ikke haft dem at holde os til i flere uger. Robert Fico, Smer-SDs leder i mange år, måtte trække sig i kølvandet på mordet på den unge journalist Ján Kuciak og hans kæreste i 2018. Mordet på journalisten Ján Kuciak ændrede på afgørende måde til at forandre slovakisk politik.
Mordet på Ján Kuciak bragte forholdet mellem politikere, forretningsfolk og den kriminelle underverden endnu mere i fokus. Ficos afløser på ministerpræsidentposten blev Peter Pellegrini, der efter bedste evne har forsøgt at give partiet et humant ”ansigt”.
Smer-SD er det mest velorganiserede parti med godt 15.000 medlemmer. Forholdet mellem Fico og Pellegrini har ikke været godt. Fico står for den hårde mere nationalistiske linje, både i forhold til EU og i spørgsmål om immigration og seksuelle mindretals rettigheder (LBGT).
Smer-SD har været i regering med Slovakiets Nationale Parti (SNS), der under Andrej Dankos formandskab er slået ind på en moderat politik. Også nye partier med grobund i protestbevægelserne har set dagens lys. Den liberalt indstillede Zuzana Caputova, en af lederne for det nye Progressivt Slovakiet, blev i marts 2019 valgt som præsident. Modsat Polen har Slovakiet en liberal præsident og er også medlem af euroen. Det ændrer ikke ved, at slovakisk politik er stærkt polariseret. Folk er dybt frustrerede, alle taler om forandring, fastslår Michal Vasecka, sociolog ved ”Paneuropean University” i Bratislava. Sundhedssystemet og retssystemet fungerer ikke og korruptionen er alt for høj.
Groft sagt kan slovakisk politik opdeles i tre lejre, en regeringslejr der stort set forsvarer status quo og de resultater, der er opnået under skiftende Smer-SD regeringer; en regeringskritisk centrum-højre lejr samt en antisystemlejr, der angriber både regeringen og den liberale opposition. Kravet går på et ”troværdigt” Slovakiet. Skal der ske et regeringsskift må centrum-højre partierne arbejde nødvendigvis tættere sammen.
Men oppositionen er opdelt. Ved Europaparlamentsvalget gav samarbejdet mellem Progressivt Slovakiet (PS) og partiet ”Sammen” (”Spolu”) et godt resultat. Især aldersgruppen fra 30 til 40 år bosiddende i de store byer stemmer liberalt. Tidligere præsident Andrej Kiska forsøger sig med sit eget nye parti (”For Folket”). Det kristelig-demokratiske parti (KDH) kom ikke i parlamentet ved sidste valg, men klarer måske spærregrænsen denne gang. Måske også Kiska’s parti samt bevægelsespartiet OLaNO, KDH og ungarske mindretalspartier kan blive en del af den koalition, der kan sikre et regeringsskift efter valget. Noget tyder på, at OLaNO bliver største oppositionsparti. De fleste liberalt indstillede valganalytikere ser helst den rutinerede EU-venlige eks-præsident Andrej Kiska på ministerpræsidentposten frem for OLaNOs leder Igor Matovic.
Befolkningens tillid til politikerne og det politiske system er generelt lav, kun 41-42 pct. af vælgerne deltog i den anden runde af præsidentvalget. Ved Europaparlamentsvalget var stemmedeltagelsen på 23 pct., højere end ved forrige valg, men i bund sammenlignet med andre EU-lande. Rigtig mange slovakker mener ikke at have fået gavn af den økonomiske vækst.
Der har også lydt kritik af der udenlandske investeringer, der i høj grad har været koncentreret i bilbranchen. Også det har givet den populistiske lejr vind i sejlene. Ved præsidentvalget opnåede de to kandidater fra den lejr, Stefan Harabin og Marian Kotleba, sidstnævnte leder af ”Folkepartiet, Vort Slovakiet” (LSNS) sammenlagt 25 pct. af stemmerne i den første valgrunde.
De populistiske partier har især støtte fra ældre og fattige. De populistiske partier er typisk imod både medlemskabet af EU og NATO, ønsker en ”multivektorpolitik” med gode relationer også til Rusland og Kina. Kodeordet er ”forsvar for landets suverænitet”. Kotleba har stærkt modsat sig roma-mindretallet og åbent forsvaret det kleriko-fascistiske styre under 2. verdenskrig. Hans parti blev forbudt i 2007, senere tilladt af Højesteret. Et godt stykke ad vejen minder partiet om Jobbik i Ungarn.
Formentlig kommer Kollar’s populistiske parti ”Sme Rodina” (”Vi er én familie”) også i parlamentet. Smer-SD vil måske indgå et samarbejde med den populistiske lejr for at fastholde regeringsmagten. Den linje anbefales i hvert fald af Robert Fico, der stadig er Smer-SDs leder. Han afviser ikke et uformelt samarbejde med LSNS, Kotleba’s parti, dog ikke et regeringssamarbejde. I givet fald får vi i Slovakiet en situation, der et langt stykke kan minde om forholdene i Tjekkiet, hvor Andrei Babis og hans parti ANO uformelt støttes af kommunisterne (KSCM). Også i Tjekkiet har ustabilitet politisk.
Regeringsdannelsen kan blive mindst lige så vanskelig og langstrakt som sidst. Trods en høj spærregrænse på 5 pct. har op mod 10 af de 25 opstillede partier chancer få pladser i parlamentet. Det største parti, Smer-SD” står til kun 17-20 pct., det næststørste LSNS til 12-13. Her lige før valget har regeringen vedtaget et par love, bl.a. om større pension, for at få flere stemmer.
Antallet af vælgere der endnu ikke har besluttet sig om de vil stemme og i givet fald hvordan er på omkring 30 pct. Hvis der ikke kan dannes en regering efter valget kan præsidenten (Caputova) i princippet opløse parlamentet og udskrive valg, mere sandsynligt er, at hun godkender en mindretalsregering.