Slovakiet – 15 år efter EU-medlemskabet
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Slovakiet: For den liberale og EU-venlige del af Polen er Slovakiet noget af et mønsterland, skriver Marcin Antosiewicz i det polske ”Neewsweek”. Slovakiet er med i euroen, har høj økonomisk vækst og fik for nylig valgt en liberalt indstillet præsident – en kvinde (Zuzanna Caputova). Og modsat Polen har Slovakiet en sjælden evne til at være gode venner med alle på én gang.
Formanden for parlamentet Andrej Danko rejser således gerne til Moskva, den afgående præsident Andrej Kiska vægter relationerne til EU og USA højt, og ministerpræsident Peter Pellegrini satser på Tyskland. Kort sagt har det lille Slovakiet en sjælden evne til at få gode relationer med alle de vigtige aktører på internationalt plan.
I 1990`erne, under Vladimir Meciar, var Slovakiet ellers en ”pariah” i Central- og Østeuropa, men det blev ændret efter regerings- og regimeskiftet i 1998. I 2004, nogle år efter de andre lande fra øst, blev landet medlem af NATO. Samme år udvidede EU mod øst, denne gang også med Slovakiet. EU har haft langt større opbakning i befolkningen end NATO-medlemskabet. Slovakiet får 3 euro for hver indbetalt euro fra EU’s budget.
Holdningerne til Rusland og for den sags skyld Kina er som antydet pragmatisk. Slovakiets økonomiske vækst har været nærmest ”asiatisk”, ofte på 8-9 pct. om året. BNP pr. indbygger er nu oppe på 76 pct. af EU-gennemsnittet, i 2000 var den nede på blot 47 pct.
Hovedstaden Bratislava er iflg. Eurostat den 8. rigeste by i EU, Paris er på 8. pladsen, Stockholm på 12. pladsen, og Bratislava er også højere rangeret end København. I år ventes der en vækst i Slovakiet på 4.1 pct., i Polen 3.5 pct. 90 pct. af landets BNP stammer fra eksport, med den næsten gigantiske bilindustri som en drivkraft. Arbejdsløsheden er lav, officielt på 5.8 pct.
I flere brancher mangler der arbejdskraft. Indkomstuligheden er ret lav, det såkaldte GINI index viser tallet 26.5. De regionale forskelle er dog betragtelige. Lavest er niveauet i øst, hvor der bor særlig mange uintegrerede romaer. Men en del firmaer, fx huta Zeleziarne Podbrezova, har igangsat pilotprojekter for ansættelse af lokale romaer. Slovakiet får stadig rigtig mange udenlandske investeringer. For nylig oprettede Volkswagen og Peugot nye fabrikker i Slovakiet. Lønningerne er stadig på et ret lavt niveau, derfor har omkring 200.000 især unge søgt arbejde i andre mere rige EU-lande siden EU-medlemskabet i 2004.
Politisk er Slovakiet stadig meget polariseret. Det liberale Slovakiet blev kraftigt mobiliseret med mordet på den unge journalist Kuciak og hans kæreste i 2018. Mordet er ligefrem kaldt Slovakiets ”11.september”, et symbol på det ”korrupte” regime.
Men Slovakiet er dog ikke i toppen i index over omfang af korruption i Central- og Østeuropa. Især de yngre i byerne gik på gaden i protest – og, nok så vigtigt, i stærkt stigende tal også til stemmeurnerne. Robert Fico og med ham flere ministre måtte forlade deres poster.
Den nyvalgte præsident Zuzanna Caputova repræsenterer partiet Progressivt Slovakiet, der har fået borgmesterposten i hovedstaden Bratislava og flere andre byer. Afgående præsident Andrej Kiska har oprettet sit helt eget politiske parti.
Kan oppositionen til den siddende Smer-ledede regering samle kræfterne og undgå stemmespild er en sejr ikke en umulighed ved parlamentsvalget næste år. Men det bliver formentlig et tæt løb. Den yderste populistiske fløj er ganske stærk, kandidaterne herfra opnåede omkring 25 pct. af stemmerne i første runde af præsidentvalget for få måneder siden. I anden runde opnåede Smer-SDs kandidat, EU-kommissær Maros Sefcovic 41 pct. Som i Polen, så jævnbyrdigheden mellem fløjene er høj; intet er givet.