Skoda kan ikke følge med, sender biler til lakering i Tyskland

Skoda Logo Foto: Wikimedia

Tjekkiet: Den tjekkiske bilfabrik Skoda kan ikke længere følge med den efterspørgsel, der er for fabrikkens biler og er nødt til at sende karosserier til lakering i Tyskland, skriver tjekkiske medier.

Fem godstog med 20 til 30 vogne kører hver uge i pendulfart mellem fabrikken i Mlada Boleslav og den tyske by Osnabrück, hvor karosserierne bliver lakeret og returneret til Tjekkiet.

Imens arbejder Skoda på at udvide faciliteterne i Mlada Boleslav, hvor der er blevet investeret fem milliarder tjekkiske kroner (ca. 1,5 milliard kroner) til opbygning af en større og moderne lakeringshal. ota

Share This