Skoda indgår samarbejde med elproducent

Skoda Logo Foto: Wikimedia

Skoda Logo Foto: Wikimedia

Tjekkiet: Den tjekkiske bilfabrik Skoda indgår samarbejde med Tjekkiets største elselskab CEZ. Skoda skal fremstille elbiler, mens CEZ skal etablere ladestandere, skriver den tjekkiske erhvervsavis Hospodarske Noviny.

Samarbejdet skal sikre at kommende fremstød for elbiler gradvist får et net af ladestandere over hele landet. Der findes i øjeblikket omkring 70 ladestandere i Tjekkiet, som er det højeste antal i et centraleuropæisk land. Disse vil i de kommende år blive udbygget, så der er ladestandere langs alle hovedveje.

Skoda fremstiller i øjeblikket ikke elbiler, men regner med, at i 2025 er op imod en fjerdedel af alle fremstillede biler elbiler.

Satsning på elbiler får også opbakning fra Tjekkiets regering, som vil give særlige tilskud til virksomheder og organisationer til køb af elbiler. Derudover regnes der med, at en del af penge fra europæiske fonde skal bruges til udbygning af ladestandere over hele landet. ota

Share This