Serbisk udenrigsminister opfordrer til deling af Kosovo

I Kosovos hovedstad Pristina Foto: Ota Tiefenböck

Serbien/Kosovo: Serbiens udenrigsminister Ivica Dacic opfordrer mandag i den serbiske avis Vecernje Novosti til en kompromisløsning omkring Kosovo, ved at dele Kosovo således at den serbiske del af landet vil tilhøre Serbien, mens resten, den albanske del bliver anerkendt som Kosovo.

Ifølge Dacic kan spørgsmålet omkring Kosovo kun blive løst ved, at begge parter i konflikten, Serbien og Kosovo, både vinder og mister noget. Det er ikke første gang, Dacic nævner muligheden om at dele Kosovo.

I Kosovo er man dog ikke begejstret over Dacics forslag, som ville betyde, at Kosovo vil miste en femtedel af sit territorium.

Kosovos tidligere udenrigsminister Enver Hoxhaj tweetede mandag, at ”Kosovo er et multietnisk demokrati med international anerkendte grænser.” ota

Share This