Serbien ramt af skandale: hooligans får militærtræning

Partizan Beograds stadion  Foto: Darwinek

Partizan Beograds stadion Foto: Darwinek

To officerer fra den serbiske hær er blevet politianmeldt efter, at de efter sigende har tilladt fodboldhooligans at skydetræne med militærets våben.

Af Toke Møller Theilade

Mandag anmeldte fagforeningen for den serbiske hær to officerer, en general og en oberstløjtnant, for magtmisbrug, da de to efter sigende har tilladt civile, heriblandt tre mænd med forbindelser til hooligangrupperinger, at skydetræne på en militær skydebane med våben og ammunition ejet af det serbiske militær. Det skriver Balkan Insight.

De tre fodboldfans støtter alle hovedstadsklubben Partizan, og to af dem, Aleksandar Stankovic og Veljko Belivuk har, ifølge Balkan Insight, begge været involveret i kriminelle sager. Stankovic blev dræbt sidste år efter at have været beskyldt for at være både smugler og narkohandler, imens Belivuk blev anholdt i sidste uge og i øjeblikket er mistænkt for at være involveret i et mord.

Den sidste implicerede Partizan fan var Nenad Vuckovic, der tidligere har arbejdet som talsmand for klubbens fans.

Det serbiske forsvarsministerium har i en pressemeddelelse gjort det klart, at de vil samarbejde med de relevante myndigheder for at komme til bunds i sagen samt.

 

Share This