Serbien og corona pandemien, 510.000 tabte jobs

Den serbiske hovedstad Beograd Foto: Ota Tiefenböck

Serbien: I Serbien har små virksomheder (”micro enterprises”) i særlig grad været ramt under corona pandemien. Det har ført til en markant nedgang i timetallet svarende hele 510.000 fuldtidsjobs. Oplysningerne stammer fra en ny rapport fra den Internationale Organisation for Arbejde (IL0) og den europæiske genopbygningsbank (EBRD).

Fra starten af pandemien gennemførte den serbiske regeringen en af de mest strikte nedlukninger (”lockdown”) i Europa. Ikke alt er dårligt nyt, siges det i rapporten. Regeringen i Beograd har iværksat den mest generøse økonomiske hjælpepakke for arbejdsmarkedet på hele Balkan, oplyser EBRDs direktør for ligestilling og økonomisk inklusion, Barbara Rambousek.

Den gennemsnitlige arbejdstid i Serbien faldt ikke desto mindre i 2. kvartal af 2020 med 14.8 pct. Iflg. rapporten er 700.000 i umiddelbar fare for at miste arbejdet, fx inden for en gros og detailhandel, transport, service og skovdrift.

Mange er løst ansatte, hvilket uundgåeligt skærper problemerne.  314.000 selvstændige er i farezonen. Regeringen har vedtaget en lov der yder 100 euro til hver borger over 18 år, og virksomheder får økonomisk støtte til at opretholde minimumslønningen. Omring 65 pct. af arbejdsomkostningerne bliver dækket via støtte fra staten. Det skønnes at 350.000 arbejdere ud af en arbejdsstyrke på samlet 2.197 mio. kun får minimumslønnen udbetalt.søren.riishøj

Share This