Serbien nedsætter pensioner og lønninger

Premierminister Aleksandar Vucic lovede ved sidste parlamentsvalg reformer, i oktober kommer de første  Foto: Ota Tiefenböck

Premierminister Aleksandar Vucic lovede ved sidste parlamentsvalg reformer, i oktober kommer de første Foto: Ota Tiefenböck

Serbien: Serbiens parlament har vedtaget en sparepakke, som blandt andet betyder at lønningerne i den offentlige sektor samt pensioner vil blive nedsat med tre til 20 procent, skriver Balkaninsight.Sparepakken skal spare Serbien for 700 millioner euro årligt. Ifølge landets premierminister Aleksandar Vucic vil hovedparten af landets pensionister ikke blive ramt af besparelsen. Nedsættelsen gælder nemlig kun pensioner, som er højere end 25.000 serbiske dinar månedligt (ca.1550 DKK), og det er kun omkring 40 procent af pensionisterne der har.

I den offentlige sektor vil løn over 25.000 dinar (ca. 1550 DKK)  blive reduceret med ca. ti procent. Ændringerne træder i kraft fra første oktober. ota

Share This