Seneste meningsmåling i Tjekkiet: ANO og Andrej Babis går frem

Tjekkiets premierminister Andrej Babis Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: Når der i medierne skrives om politik i det ”nye Europa” er der  mest fokus på Polen og Ungarn. I det liberale ”mainstream” ses de to lande som indbegrebet af ”illiberalt demokrati” og euroskepticisme. Tjekkiet og Slovakiet bliver derimod mindre omtalt. Slovakiet har fået en ny regering, der på papiret er ”pro-europæisk”, men samtidig mere USA-venligt.

Systemet i Tjekkiet er fra nogle sider kaldt ”illiberalt” og Andrej Babis, regeringslederen, ligefrem ”populist”. Slovakiet og Tjekkiet har godt nok haft store anti-regeringsdemonstrationer, men det er svært at se de to lande som ”illiberale” bedømt ud fra valgenes afholdelse, retssystemerne og mediefriheden. Babis ejer godt nok egne medier, men mediebilledet er meget bredt. At den liberalt indstillede Zuzanna Caputova blev Slovakiets præsident skyldtes iflg. valgeksperter meget langt, at hun havde de fleste medier på sin side, men det har ”establishment” i det ”gamle” Europa sjovt nok ikke været ude at kritisere. 

ANO, ”Aktive foruroligede Borgere” (”Aktiv nespokojenych obcanu”), er det tjekkiske regeringsparti og et kapitel for sig. Milliardæren Andrei Babis (født 1954) oprettede ANO tilbage i 2011 under navnet ”ANO2011”. Vi har således at gøre med et såkaldt ”bussiness firm party” med kobling til forretningslivet. ANO blev oprettet som et alternativt parti, et protestparti rettet mod korruption og politik” (”politikareni”) i negativ betydning. Korruption og ”politikareni”, siger Babis, svækker det tjekkiske samfund og fratager borgerne lysten til både at oprette og drive egne virksomheder. 

I april 2012 blev ANO registreret som et politisk parti/bevægelse og fremlagde derefter fem centrale programpunkter. Sloganet var kort sagt, at Tjekkiet skulle drives som en virksomhed, underforstået som hans eget Agrofert. Agrofert kom for alvor fokus, da Babis og hans firma blev beskyldt for at have fået EU-tilskud på uretmæssig vis (kaldt ”Capi Hnizdo” affæren). Hans EU-politik var kritisk, men samtidig pragmatisk. Som tidligere regeringer har han været modstander af utidig og overdreven indblanding fra Bruxelles, fx i flygtningespørgsmålet, ligesom han over årene har været skeptisk over for at yde de kriseramte sydeuropæiske lande gave-bistand. Det er ogs sket også her under corona-krisen. I 2012 stillede ANO op ved valget til Senatet, overhuset, men fik ingen valgt ind.

Klart bedre gik det ved parlamentsvalget i 2013, her fik ANO 927.000 stemmer og 16 pct. af stemmerne, kun 2 pct. mindre end Socialdemokratiet (CSSD), det største enkeltparti. ANO gik efter valget i regering sammen med CSSD og det kristelig-demokratiske KDU-CSL. Regeringen blev ledet af Bohuslav Sobotka, der dengang formand for Socialdemokratiet (CSSD). Ved Europaparlamentsvalget i 2014 fik ANO bl.a. indvalget Pavel Telicka, tidligere EU-kommissær. Han forlod dog partiet.

I Europaparlamentet blev ANO en del af ALDE gruppen, Alliancen af liberale og demokrater for Europa. Ved det sidste parlamentsvalg i 2017 blev ANO klart største enkeltparti, fik 29.64 pct. af stemmerne og 79 mandater. Mange tidligere socialdemokratiske og kommunistiske vælgere stemte på ANO. Regeringsdannelsen trak ud. Præsident Milos Zeman støttede oprettelsen af en ANO ledet regering, men det kneb med det nødvendige tillidsvotum i parlamentet. Efter flere måneders tovtrækkeri lykkedes det dog at få CSSD med i en mindretalsregering, men regeringen har kun overlevet takket stiltiende støtte fra kommunisterne (KSCM).

Regeringen har overlevet trods flere protestdemonstrationer i de store byer og især i Prag. Og skal vi tro de seneste meningsmålinger (se neden for), står ANO og Babis til en vælgerfremgang. Corona-krisen har tilsyneladende ikke skadet opbakningen, tværtimod. Den seneste måling giver ANO en støtte på 34. pct., 5 pct. mere end ved det sidste valg. Opbakningen er klart størst uden for de store byer.  Piratpartiet er det næststørste parti og har særlig stor støtte i de større byer og især i hovedstaden Prag.

Tjekkiet skal have parlamentsvalg senest i 2021. Valgkampen bliver helt givet hård med et tæt løb mellem regering og opposition. At Babis trods politisk turbulens genvinder regeringsmagten, kan, som fremgår af den seneste meningsmålinger fra maj måned, ikke udelukkes.

Meningsmåling fra maj 2020, fordeling i pct.

ANO                                                       34.0

Piratpartiet                                           16.0

ODS, Borgerdemokratisk Parti          11.5

SPD, Frihed og direkte Demokrati       7.0

TOP09                                                     7.0

CSSD, Socialdemokratiet                        5.5

STAN, ”Borgmestre og Uafhængige”     5.5

KSCM, kommunisterne                           5.5

KDU-CSL er under spærregrænsen (5 pct).

Share This