Sanktionsramte russere besøger USA

Capitol i Washington Foto: Kmccoy

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/USA: USA har skærpet sanktionerne og forbyder navngivne russere, politikere, topembedsfolk og erhvervsfolk indrejse. Men det har ikke forhindret navngivne og sanktionsramte russiske topfolk i at tage til Washington og forhandle.

Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Heather Nauert oplyser, at tre vigtige personer inden for det russiske sikkerheds- og efterretningsvæsen, Sergej Narysjkin, Alexander Bortnikov og Igor Korobov for et par uger siden rejste til Washington, og det uanset at de er på den amerikanske sanktionsliste, ramt af amerikansk ”entry ban”.

Årsagen til deres besøg, siger Nauert, er amerikanske sikkerhedsinteresser. USA og Rusland har, uanset meningsforskelle, en fælles interesse i at bekæmpe international terrorisme og Islamisk Stat, siger han, hvilket retfærdiggør besøget. Han gav ingen detaljer om besøget.

Det er ikke første gang sikkerhedsinteresser prioriteres højere. Den kendte russiske politolog og forsker ved Brookings Institution i Washington siger således i et interview til det polske dagblad ”Gazeta Wyborcza” (27.-28.1.2018), at Curtis Scaparotti, chef for NATOs væbnede styrker i Europa, for ikke længe siden besøgte Moskva og forhandlede med chefen for den russiske generalstab, general Valerij Gierasimov, ligesom Vladimor Surkov har diskuteret spørgsmålet om Ukraine og Donbas med Kurt Volker.

Der er også en løbende dialog mellem USA og Rusland om rustningskontrol, fx om mellemdistancerakker. Men, fortsætter Sjetsova, vi skal ikke forvente et ”re-set” mellem USA og Washington. Men sideløbende med sanktionskrig og cyberkrig finder vi heldigvis også diplomater i arbejdstøjet.

Share This