Ad

Sanktioner eller ej, Kreml holder fast ved anti-Navalnyj strategi, den virker!

Kreml Foto: Dreamstime

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Virker Kremls anti-Navalnyj strategi efter hensigten? Det spørgsmål rejser Alexander Baunov i en interessant analyse for den globale tænketank Carnegie Endowment (17.2.2020). EU og USA kan skærpe sanktionerne mod Rusland, men de får ikke Kreml til at skifte kurs, tværtimod. I sidste ende drejer protesterne i Rusland sig mere om de sociale problemer og de stigende frustrationer blandt unge russere og middelklassen i byerne, der har oplevet økonomisk stagnation lige siden 2014. Afgørende, siger Bannov, er om myndighederne er i stand til at dreje utilfredsheden i en mindre systemtruende retning.

Myndighederne slår på, at Navalnyj ikke er en anti-koruption korsfarer, men leder af et oprør understøttet fra udlandet. Kort sagt, en udenlandsk ”farvet revolution” som i Ukraine 2013-2014 og andre lande i og uden for SNG, det tidligere Sovjetunionen. Så myndighederne spørger befolkningen: Ønsker I virkelig en revolution a la den i Ukraine?

I den russiske befolkning er det den udbredte opfattelse, at oprøret i Ukraine i 2013-2014 var et vestligt redskab til også at ”tilbagerulle” Rusland. Forventningen er, at demonstrationerne i Rusland efterhånden ebber ud, ganske som det er sket tidligere, at de så at sige taber pusten. Uden for Rusland er det den udbredte opfattelse, at Navalnyj er populær i Rusland og derfor oppositionens naturlige leder. Men, understreger Baunov, han støttes uforandret af kun 20 pct. af befolkningen, at dømme efter de seriøse meningsmålinger.

Rigtig mange kender Navalnyj og ser hans videos, men Rusland som helhed er kendetegnet ved ubredt inerti. De fleste mener ikke, at selve systemet er ved at bryde sammen, og at Putin-æraen er ved at være slut. Navalnyj er rigtig god til at aktivere unge russere, men den russiske befolkning får stadig flere ældre borgere, som husker Jeltsin-æraen og de problemer, den russiske problemer kæmpede med tilbage i 1990erne.

Det skal heller ikke glemmes, at den russiske regering i høj grad har rettet kampen mod COVID-19 til fordel for de ældre kernevælgere, ikke demonstranterne. Myndighederne har ikke indført strenge ”lock-downs, har undgået sundhedssystemets kollaps og har bragt en effektiv vaccine på banen.

Det betyder ikke, at myndighederne føler sig sikre. Der er som bekendt valg i Rusland i september, og selv om valg er styrede oppefra har det virkning. Meget kan ske. Navalnyj og hans bevægelse når ud til flere vælgere, end liberale var i stand til at udrette i 1990erne, men har større problemer end ventet. Der satses helt tydeligt på, at diplomatisk pres og sanktioner udefra vil hjælpe, men indtil nu er det ikke sket.