Samarbejdet i Eurasien,CSO og CSTO skifter formandskabsland

Frihedspladsen i Jerevan, hvor massevis af mennesker samles i protest Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riisghøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Fra nytår 2021-2022 overtog Armenien formandskabet for CSTO, den kollektive sikkerhedstraktat, alt imens Usbekistan i september 2021 overtog formandskabet for SCO, Shanghai Organisationen for Samarbejde, der omfatter Kina, Rusland og lande i Centralasien. SCO planlægger iflg. det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS (1.1.2022) at afholde mere end 80 forskellige internationale events og at styrke det indbyrdes økonomiske og sikkerhedspolitiske samarbejde.

Der satses som noget nyt at få skabt nye mekanismer for udvikling af digitale teknologier og innovation og i lyset af COVID-19 pandemien at få styrket samarbejdet på sundhedsområdet. Et topmøde mellem SCOs statslederne skal afholdes i Usbekistans hovedstad Dushanbe i september. Fjernelsen af toldbarrierer skal efter planen yderligere optrappes, og der er planlagt vedtaget et program for industrielt samarbejde, turisme samt udvikling af bedre infrastruktur. Et SCO-Afghanistan topmøde er også under forberedelse. CSTO, den kollektive sikkerhedsorganisation markerer i år sit 30-år jubilæum med Armenien som formandskabsland.

Med i CSTO er Rusland, Hviderusland, Armenien, Kirgisistan og Tadjikistan.  CSTOs generalsekretær Stanislav Zas siger, at en ny og alvorlig udfordring er og vil blive den eskalerende tilstedeværelse af NATO styrker op til regionens grænser og den svære og uforudsigelse situation i Afghanistan. I Afghanistan kan vi blive vidner til nye terrorhandlinger, mere narkohandel og en forøget ukontrolleret emigration og pres på de ydre grænser.

Share This