Salvini og Kaczynski vil diskutere samarbejde

Matteo Salvini Foto: Lega Nord


Polen/Italien: I dag onsdag besøger Matteo Salvini, Italiens viceministerpræsident og indenrigsminister Polen for bl.a. at møde Jaroslaw Kaczynski, formand for det regerende Lov og Retfærdighedspartiet. Trods meningsforskelle fx når det gælder forholdet til Rusland er der meget Salvini og Kaczynski kan enes om.

Begge går i hvert fald ind for en hård flygtningepolitik og begge slår på national suverænitet og afviser mere magt til Bruxelles. Lov og Retfærdighedspartiet og Liga Nord er ikke i samme gruppe i Europa-Parlamentet, men begge ønsker, at euroskeptiske partier vinder ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Ikke mindst derfor får Salvinis besøg stor medieopmærksomhed i og uden for Polen. Liga Nord står iflg. meningsmålingerne til at få 25 pladser i Europa-Parlamentet , Lov og Retfærdighedspartiet har i det nuværende parlament 19 og håber på endnu flere. søren.riishøj

Share This