Russiske hackere bekymrer engelsk fodboldforbund

Russiske hackere bekymrer engelsk fodboldforbund

Illustrationsfoto: www.elbpresse.de

Frygten for russiske hackere har fået det engelske fodboldforbund til at udtrykke bekymring til FIFA forud for næste års VM-slutrunde i fodbold, der afholdes i netop Rusland. 

Af Toke Theilade

Det engelske fodboldforbund, FA, frygter, at dets spillere og trænere bliver ofre for russiske hackere under næste sommers VM i Rusland. De har derfor ytret denne bekymring overfor det internationale fodboldforbund, FIFA. Det skriver Engelskfodbold.com.

Mediet kan ydermere berette, at det engelske fodboldforbund allerede har taget konkrete trin for at modvirke, hvad de opfatter som en meget seriøs trussel fra de russiske hackere.

FA har efter sigende fortalt spillere, trænere og øvrigt medlemmer af staben, at de skal undgå at bruge offenlige Wifi-hotspots af frygt for at blive hacket. Det fortæller et anonym kilde med kendskab til FAs VM-forberedelse til AP.

Den russiske hackergruppe Fancy Bears har på det seneste gået målrettet efter fodboldens verden, og i sidste måned blev en række fortrolige e-mail-samtaler i mellem FA og FIFA offentliggjort. Fancy Bears har også offentliggjort flere dokumenter med resultater af dopingprøver og lignende.

Share This