Russiske bombefly overflyttet til Krim

Russiske bombefly TU-22M3 Foto: Alex Beltyukov

Rusland: Rusland har besluttet at udstationere strategiske bombefly TU-22M3, som kan bære atommissiler, på den russisk-annekterede ukrainske halvø Krim. Det siger medlem af Føderationsrådet og formand for sikkerhedskomitéen, Viktor Bondarev til RIA Novosti.

Ifølge Bondarev vil placeringen af TU-22M3 på Krim “ændre magtens ligevægt i regionen”. Beslutningen er ifølge ham en reaktion på den amerikanske missilforsvar i Rumænien.

De russiske bombefly bliver placeret i Hvardijske ved Simferopol, hvor der i forvejen er Iskander missiler. Rusland vil ifølge Bondarev nu kontrollere hele regionen omkring Sortehavet, da det ifølge Rusland er nødvendigt på grund af “evige provokationer fra NATO.” ota

Share This